Slagelse.News – »Lavbundsjord udleder forholdsvis meget CO2, og det er typisk også dårlig landbrugsjord. Det er også grunden til, at det er noget vi har fokus på i vores klimaplan. Kan vi samtidig få genoprettet noget natur, så vi både kan forbedre vandmiljøet, skabe flere naturlige levesteder og reducere CO2-udledningen, så begynder det rigtigt at give god mening,« lyder det fra Klima- og Miljøudvalget i Slagelse Kommune.
Ni lodsejere har sagt ja til at få undersøgt, om det er en god ide at tage deres lavbundsjord ud af drift til gavn for klimaet, vandmiljøet og naturen. Slagelse Kommune har fået tilsagn fra Miljøstyrelsen til at lave forundersøgelser. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Lavbundsjord udleder meget CO2 og er dårlig jord
I alt 150 hektar landbrugsjord kan måske tages ud af drift, efter Slagelse Kommune har fået tilsagn fra Miljøstyrelsen om at få støtte fra Klima-lavbundspuljen til at lave forundersøgelser af ni lodsejeres lavbundsjord. Lavbundsjord er typisk jorde, som udleder meget CO2. I Slagelse Kommune udgør lavbundsjord 2 procent af det samlede landbrugsareal, men det står for 19 procent af landbrugets samlede CO2-udledning.
»Lavbundsjord udleder forholdsvis meget CO2, og det er typisk også dårlig landbrugsjord. Det er også grunden til, at det er noget vi har fokus på i vores klimaplan. Kan vi samtidig få genoprettet noget natur, så vi både kan forbedre vandmiljøet, skabe flere naturlige levesteder og reducere CO2-udledningen, så begynder det rigtigt at give god mening. Derfor er jeg glad for, at ni landmænd er gået positivt ind i det her projekt, så vi kan få undersøgt om det klimamæssigt er en fordel,« siger byrådsmedlem Jørgen Grüner (SF), der er formand for Klima- og Miljøudvalget.
Udbytte ofte bliver forringet af oversvømmelser
Lavbundsjorde er jorde, som ligger lavt, og hvor landmandens udbytte ofte bliver forringet af oversvømmelser. Lavbundsjord indeholder tørv, som bliver nedbrudt over tid, når man dræner og dyrker jorden. I den nedbrydningsproces bliver der frigivet CO2.
Når man stopper med at dræne jorden og lader vandet flyde naturligt, så bliver jorden vandmættet, og det stopper nedbrydningen af tørven, fordi jorden ikke længere får tilført ilt. Dermed bliver CO2’en bundet i jorden og samtidig bremses udledning af fosfor og kvælstof, hvilket forbedrer vandmiljøet. Når den intensive landbrugsdrift stopper, så er der også mulighed for at dyre og planteliv vender tilbage.
Tilsagnet fra Miljøstyrelsen betyder, at der nu bliver lavet forundersøgelser, som blandt andet skal vise, om det giver nok CO2-besparelser til at leve op til Miljøstyrelsens krav til at få støtte. Hvis jorden lever op til kravene, og landmanden, som ejer jorden, siger ja til projektet, kan landmanden blive kompenseret.
»Det er både en mulighed for at gøre noget godt for klimaet samtidig med, at vi også forbedre vandmiljøet. Men vi skal selvfølgelig have klarlagt om de jorde, som nu er med, udleder så meget CO2, at det giver mening at tage dem ud af drift. Lavbundsjord er en af fokuspunkterne i vores klimaplan, og derfor er jeg glad for, at vi nu får det undersøgt,« forklarer byrådsmedlem Anders Koefoed (V), der er næstformand for Klima- og Miljøudvalget.
Slagelse Kommune har frem til december 2025 til at lave forundersøgelserne.
Øverst: Ni lodsejere i Slagelse Kommune siger ja til forundersøgelse af lavbundsjord. (Foto: Slagelse Kommune). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.