Artiklen er opdateret for 12 måneder siden.
Zand.News – 26.000 borgere har modtaget besked om, at de skal vælge en ny praktiserende læge pr. 1. januar i Slagelse, Faxe og Lolland kommuner. Dette har desværre vist sig ikke at være muligt på grund IT-udfordringer, oplyser Region Sjælland.
På grund af IT-udfordringer hos kommunernes leverandør udsættes lægevalget i Faxe Kommune og de kommende dages lægevalg i Slagelse Kommune og Lolland Kommune. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
Alle er forsat tilknyttet den nuværende læge
Omkring 26.000 borgere har modtaget besked om, at de i dag eller en af de kommende dage skulle vælge ny praktiserende læge pr. 1. januar. Dette har desværre vist sig ikke at være muligt på grund IT-udfordringer hos KOMBIT, der er leverandør til kommunerne og som står for lægevalgssystemet på borger.dk.
Det er meget beklageligt, at it-udfordringer har udløst denne vanskelige situation for de berørte borgere. Regionen er bekendt med, at der arbejdes på højtryk for at løse problemet hos Kommunernes Landsforening og KOMBIT.
Region Sjælland afventer en udmelding i forhold til, hvornår systemet fungerer, så regionen kan sende nye invitationer ud til de berørte borgere. Det betyder, at alle berørte borgere vil få en ny besked i e-Boks, eller et fysisk brev, med information om, hvornår de kan vælge ny læge. Alle borgere er tilknyttet den læge, som de har i dag, indtil man har valgt en ny.
Øverst: Genrefoto. (Foto: Valelopardo / Pixabay). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.