Slagelse.News – Slagelse får snart en ny festival, når Professionshøjskolen Absalon slår dørene op for et helt nyt tiltag: AbsalON Festival. Fredag den 4. oktober fra kl. 17-21 byder campus Slagelse på en aften med liveoptræden fra kunstneren Thor Farlov samt tunge beats fra Coconut Police og knAst.
Med musik, aktiviteter og mad åbner Professionshøjskolen Absalon i denne uge for festivalen AbsalON: » Vi ønsker at vise vores uddannelser på en ny måde,« lyder det fra kommunikationschef Ole Worregård i en pressemeddelelse fra Absalon.
Sætte spot på bevægelse, sund krop og ny mad
Slagelse får snart en ny festival, når Professionshøjskolen Absalon slår dørene op for et helt nyt tiltag: AbsalON Festival. Fredag den 4. oktober fra kl. 17-21 byder campus Slagelse på en aften med liveoptræden fra kunstneren Thor Farlov samt tunge beats fra Coconut Police og knAst.
Udover en festlig aften for unge i hele Region Sjælland, håber kommunikationschef Ole Worregård, at AbsalON kan skabe opmærksomhed på de professioner, som man uddanner til:
»Med festivalen ønsker vi også at sætte spot på bevægelse, den sunde krop, nye typer mad og dermed nogle af de områder, som vores uddannelser arbejder med. Der bliver rig mulighed for at prøve sig selv af, og få nogle hyggelige timer på festivalen – og forhåbentlig bliver flere af festivalgængerne nysgerrige på en af vores uddannelser senere,« siger Ole Worregård.
En ny måde at engagere studerende på Absalon
Festivalen er en ny måde at engagere både nuværende og kommende studerende. Aktiviteterne spænder fra “Fitten”, hvor man kan få råd om træning og fysioterapi til workshops, hvor man skal teste sit mod som sygeplejerske. Der vil også være madoplevelser, hvor deltagerne kan “pimpe deres nudler” sammen med madentusiaster fra ernæring og sundhedsuddannelsen.
På festivalen kan man også besøge et gamer-hjørne, hvor man kan prøve kræfter med digitale fællesskaber, som Louise Heltoft, adjunkt i center for pædagogik, står for:
»På Absalon tilbyder vi ikke kun stærke uddannelser – vi ønsker også at skabe oplevelser og fællesskaber, der viser, hvordan studier kan føre til både personlig og faglig udvikling. AbsalON Festival er en perfekt platform for os til at præsentere bredden i vores uddannelser og det studiemiljø, vi tilbyder,« fortæller Louise Heltoft.
Festivalen er gratis, men kræver tilmelding, da der er et begrænset antal pladser. Den 25. oktober opstår ABsalON på Absalons campus Roskilde, hvor Mumle så går på scenen.
Læs mere på: phabsalon.dk.
Øverst: Professionshøjskolen Absalon i Slagelse. (Foto: Slagelse Media). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.