Berusede mænd på togskinnerne

(Artiklen er udgivet for omkring 1 år siden). 

Artiklen er opdateret for 1 år siden.

Korsor.News – Lørdag formiddag vandrede to berusede og aggressive mænd fra Kolding og Nuuk rundt på togskinnerne i Korsør.

Lørdag formiddag måtte en politipatrulje køre til Korsør Station, hvor et par tilsyneladende berusede mænd opførte sig noget uhensigtsmæssigt. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Mændene fik lov til at hvile ud på politistationen

Mændene var aggressive overfor de andre folk på stedet, og de gik rundt på skinnerne til fare for dem selv. Da betjentene kom til stedet, fik de fat i mændene, som begge blev anholdt og sigtet efter jernbaneloven. Det drejer sig om en 31-årig og en 28-årig mand fra henholdsvis Kolding og Nuuk. Den 31-årige blev desuden sigtet efter ordensbekendtgørelsen, da han i særlig grad var opfarende, højtråbende og frembrusende. De blev begge taget med til politistationen i Næstved, hvor de fik lov at hvile ud et par timer.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/t60l