Narkobilist mistende sin bil på Halsskov

Korsor.News – En narkobilist fra Slagelse kørte til Halsskov, men han fik ikke bilen med hjem til Slagelse.

Natten til onsdag kl. 00.45 standsede politiet en 34-årig mand fra Slagelse på Elme Allé i Korsør Sydby, og det blev han sikkert ikke så glad for. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Sigtet flere gange for at køre uden kørekort

En narkometertest gav udslag for kokain, og bilisten virkede desuden påvirket af alkohol. Derfor blev han anholdt kl. 00.55 og sigtet for spiritus- og narkokørsel, og da han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Den 34-årige var flere gange tidligere blevet sigtet for at køre uden kørekort, så hans bil blev beslaglagt på stedet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/lu7o