Ukendte skytter på jagt

Korsor.News — Dyr er tilsyneladende skudt med bue og pil på et jagtområde, hvor der også mangler bukke. Politiet efterlyser vidner, der har bemærket noget omkring Bonderupvej (lidt sydøst for Korsør Sydby).

I går, onsdag formiddag, fik politiets servicecenter fik en henvendelse fra en borger, som har en jagt lidt uden for Korsør, hvor der var fundet nedskudt råvildt. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Der er fundet nedskudt råvildt

I dagene fra i søndags var der fundet nedskudt råvildt, og der var også dyr, som tilsyneladende var skudt med bue og pil. Desuden havde jagtkonsortiet bemærket, at der manglede adskillige bukke i flokken. Politiet har registreret henvendelsen og hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have bemærket noget usædvanligt i området omkring Bonderupvej (lidt sydøst for Korsør Sydby). Ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/ir01