Teenagepige smed 100-kroneseddel fra sig

Artiklen er opdateret for 9 måneder siden.

Slagelse.News – Da politiet så to teenagepiger i Slagelse, smed den ene pige straks en 100-kroneseddel fra sig.

Lokalpolitiet var onsdag eftermiddag på patrulje i Slagelse Midtby, og i en baggård i Nygade så politibetjentene, at der stod to piger. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Der var rester af hash på pengesedlen

Da betjentene kontaktede de to piger, smed den ene pige en 100-kroneseddel med rester af hash på fra sig, og der lå en mindre klump hash lige ved siden af. De to piger, der er 15 år gamle, blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og deres forældre blev underrettet om sagen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/i1f8