Skaelskor.News – Politiet opfordrer igen til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter een og udgiver sig for at være fra banken eller en myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. I går skete det tre gange.
Torsdag lykkedes det igen for nogle udspekulerede kriminelle at slippe afsted med at lokke dankort og koder ud af tre ældre kvinder. Alle tre anmeldelser efterforskes som bedrageri. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Flere ældre kvinder i Dianalund og Skælskør er blevet udsat for bedrageri, hvor svindlere udgav sig for at være fra banken. En 92-årig kvinde blev franarret sit dankort, kode og endda guldsmykker, mens en 78-årig og en 90-årig også blev forsøgt snydt – dog uden økonomisk tab i det ene tilfælde. Politiet advarer mod telefoniske svindelnumre og opfordrer til at afbryde mistænkelige opkald, aldrig udlevere kort eller koder og kontakte pårørende eller politiet ved tvivl. Svindlerne rammer ofte ældre, og politiet opfordrer til at tage forholdsregler som hemmeligt telefonnummer.
Bankbuddet tog endda lidt guldsmykker med
Kl. 12.00 var det en 92-årig kvinde fra Dianalund, der blev ringet op af “banken”, hvor en medarbejder forklarede, at der var sket en mistænkelig transaktion på kvindens konto, og at hun derfor skulle have nyt dankort.
Kort efter dukkede et bankbud op på kvindes bopæl, og han fik udlevet kort og kode; og nu, da han var på stedet, tilbød han at tage eventuelle værdier med til opbevaring i banken. Så den kriminelle slap også afsted med nogle guldsmykker. Inden den 92-årige nåede at få spærret sin konto, var der hævet at kontant beløb i en hæveautomat i Dianalund.
En anden 78-årig kvinde fra Dianalund var udsat for det samme, men her lykkedes dette ikke gerningsmanden at hæve penge på kortet.
Nogenlunde det samme overgik en 90-årig kvinde fra Skælskør, og her lykkedes det også at få udleveret dankort og kode, men den 90-årige nåede at spærre kortet, inden de kriminelle kunne nå at misbruge det.
Opfordring til at være skeptisk over telefonopkald
Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri:
- Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.
- Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde ens telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.
- Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.
- Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.