Smadrede rude i politibil

Slagelse.News – En utilfreds mand fra Slagelse smadrede sideruden med sit hoved, da han sad i en politibil.

Natten til lørdag var politiet i Slagelse Midtby, og i Skovsøgade var en mand noget højtråbende og optrådte aggressivt. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Kaldte den ene politibetjent for fede luder

Det var en 35-årig mand fra lokalområdet, og for at sikre roen på stedet blev han anholdt kl. 01.50 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. I politibilen fortsatte han sin utilfredshed og kaldte den ene politibetjent for fede luder, og han var så urolig, at han bankede hovedet ind i sideruden, så den smadrede.

Den 35-årige blev tilset på skadestuen, men blev efterfølgende taget med til politistationen i Næstved. Han er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, for fornærmelig tiltale og for hærværk. Den 35-årige blev løsladt igen kl. 08.35.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/fga0