Mand slog i jorden med en økse

Slagelse.News – Fredag aften gik en mand åbenbart rundt i den østlige del af Slagelse og slog i jorden med en økse.

Fredag aften klokken 22.14 fik politiet en anmeldelse om, at en mand gik rundt på Byskov Alle i Slagelse med en økselignende genstand. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Knivloven og ordensbekendtgørelsen

Det særlige var, at manden angiveligt slog i jorden med den økselignende genstand. Et par minutter senere var en politipatrulje på stedet, og her fik de hurtigt kontakt til en 30-årig mand, som blev anholdt og sigtet efter knivloven og efter ordensbekendtgørelsen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/eorx