Artiklen er opdateret for 4 timer siden.
Zand.News – I Sorø viste en ældre mand sit skridt frem i en opgang, men det var nemt for politiet at finde frem til ham.
Søndag aften rykkede politiet ud til en adresse i Sorø, efter et vidne havde anmeldt en mand, der opholdt sig i en opgang iført meget sparsom påklædning, således hans skridt var synligt. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Fandt hurtigt en 70-årig beboer på adressen
Politiet fandt nemt og hurtigt frem til en 70-årig beboer på adressen. Han blev anholdt klokken 20.47 og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Han blev dog løsladt kort tid efter – formentlig med bukserne på.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.