Korsor.News – Den ene nye millionær købte sin kupon i Circle K i Korsør.
Påskesøndag blev syv Lotto spillere rullet ud af sengen med titlen som millionær, de har nemlig alle vundet 1.000.000 kroner efter lørdagens trækning. Ingen ramte dog plet på aftenens syv vindertal, og således vokser førstepræmiepuljen samtidig til vanvittige 16.000.000 kroner. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Lørdag vandt syv vandt Super Millionærchancen
Påsken lakker mod enden og hos Danske Spil slutter den med en millionregn udover det sædvanlige, hvor hele syv danskere efter lørdagens Lotto trækning kan tilføje titlen som millionær til CV’et. Årsagen er Super Millionærchancen; en ekstra trækning, hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden er med i lodtrækningen om fem gevinster af 1.000.000 kroner.
De heldige vindere af Super Millionærchancen lørdag aften er:
- En heldig kunde fra Lolland, som har spillet med via mobilen
- En kupon købt hos Kvickly Nørrebro i København
- En heldig kunde fra Region Hovedstaden, som har spillet med via abonnement
- En kupon købt hos Service Kiosk Rødager Allé i Rødovre, som udover millionen såmænd også gemte på 4 rigtige, hvilket udløser en ekstra gevinst på 70 kroner. Den samlede gevinst lyder således på 1.000.070 kroner.
- En heldig kunde fra Lolland, som har spillet med via abonnement.
»Vi er i Danske Spil meget glade for, at vores ekstratrækninger giver endnu flere danskere chancen for at blive millionærer her hos os. Super Millionærchancen betyder, at vi forventer, at antallet af nye Lotto millionærer vil stige til mere end 200 om året, og vi er glade for at kunne give endnu flere mulighed for at opfylde deres drømme,« forklarer Malene Mølgaard, der er direktør i Danske Lotteri Spil.
Millionærchancen gik til Circle K i Korsør
Udover de fem millionærer fra ekstratrækningen blev der også trukket de to “sædvanlige” millionvindere i Millionærchancen, som garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker.
De to heldige vindere af Millionærchancen lørdag aften er:
- En kunde fra Aarhus Kommune, som har spillet med online
- En kupon købt hos Circle K i Korsør.
Trods lørdagens trækning bød på hele syv nyudklækkede millionærer, var der ingen vindere af førstepræmien: Ingen fik syv rigtige, og det betyder, at førstepræmiepuljen på lørdag er helt oppe på 16 millioner kroner.
Vindertal Lotto, uge 13: 6, 11, 21, 22, 26, 30, 32. Tillægstal Lotto, uge 13: 15.
Øverst: Lotto. (Foto: Danske Spil). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.