Slagelse.News – Lørdag blev en københavnsk parfumetyv afsløret i Vestsjællandscentret.
Lørdag kl. 12.00 kontaktede en butiksdetektiv i Vestsjællandscentret politiet og fortalte, at han havde tilbageholdt en mand, der havde forsøgt at stjæle dyre parfumer. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Tyveri for flere tusinde kroner fra butikken
Butiksdetektiven i Vestsjællandscentret oplyste videre til politiet, at der var tale om tyveri for flere tusinde kroner fra en butik i centret. En politipatrulje kørte til stedet, og manden, der er 59 år og fra Københavnsområdet, blev sigtet for butikstyveri. Det viste sig, at han formentlig kan sættes i forbindelse med tidligere butikstyverier samme sted.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.