Anholdt for trusler med hardball-gevær

Korsor.News – En mand gik ind i et supermarked i Korsør med et gevær i rygsækken. Senere på dagen blev han anholdt og sigtet for trusler.

Fredag formiddag blev en 35-årig mand anholdt i Korsør, idet en borger klokken 07.28 havde alarmeret politiet om en mand i et supermarked med et gevær stikkende op af rygsækken. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Smed tasken fra sig inden anholdelsen

Politiet reagerede hurtigt og sendte flere patruljer til området. Kort efter fandt de manden i en lejlighed i byen, hvor han blev anholdt. Det viste sig, at der var tale om et hardball-gevær, som lå i en taske, men som han havde smidt fra sig inden anholdelsen.

Den 35-årige blev sigtet for trusler og afhørt på politistationen i Næstved. Han blev løsladt igen samme aften klokken 20.20.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/58t