Sad iført elefanthue på bænken

Slagelse.News – Midt om natten fandt politiet en yngre mand, der sad på en bænk med elefanthue på.

Natten til søndag, kort efter midnat, lagde et par betjente mærke til en mand, der iført elefanthue sad på en bænk i en rundkørsel på Ndr. Ringgade i Slagelse. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Identiteten blev fastlagt på politistationen

Betjentene fandt det besynderligt at sidde på en bænk med elefanthue på. Derfor bad betjentene manden om at fortælle lidt om, hvem han var, men det ville han ikke. Det skal man, når politiet spørger, og derfor blev han anholdt og sigtet efter retsplejeloven. Herefter blev manden taget med på politistationen, hvor hans identitet blev fastlagt. Det drejede åbenbart sig om en 26-årig mand fra byen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/2eos