Bil med våben, stoffer og stjålne nummerplader

Artiklen er opdateret for 10 måneder siden.

Skaelskor.News – En bil med våben og stjålne nummerplader kørte rundt i Skælskør, men føreren løb sin vej og efterlod ejeren fra Slagelse på bagsædet.

Lørdag eftermiddag kl. 17.46 så et par politibetjente, der kørte patrulje på Norvejen i Skælskør, en bil, hvor nummerpladerne var efterlyst som stjålet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Hammer, knojern, springkniv, amfetamin og hash

Føreren af bilen var tilsyneladende ikke i humør til at blive standset af politiet, for kørslen fortsatte blandt andet ad Carl Medingsvej, Park Alle og ind på Maglehaven, hvor bilen standsede. Imidlertid var føreren forduftet, men ejeren af bilen – en 21-årig mand fra Slagelse – sad på passagersædet.

Den unge man fra Slagelse blev sigtet for tyveri af nummerpladerne, og da betjentene fandt en hammer, to knojern, en springkniv, 2,3 gram amfetamin og 3,6 gram hash i bilen, blev han også sigtet for overtrædelse af både våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer. Den 21-årige ville ikke oplyse, hvem føreren af bilen var, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/1nog