Slagelse.News – Søndag satte en mand sig på togskinnerne ved banegården i Slagelse.
Søndag kl. 15.37 blev politiet kaldt til banegården i Slagelse, hvor en mand var sprunget ned fra perronen og havde sat sig på skinnerne. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Manden virkede lidt ude af balance
Togtrafikken blev kortvarigt standset, og den pågældende kom op i sikkerhed fra skinnerne. Det var en 22-årig mand fra lokalområdet, og da han virkede lidt ude af balance, blev han kørt til kontrol på sygehuset i Slagelse. Den 22-årige blev sigtet for overtrædelse af jernbaneloven.
Øverst: Slagelse Banegård. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.