Slagelse.News — Drengen stejlede et par gange og kørte over for rødt i fodgængerfeltet.
Et 16-årigt barn fra Slagelse traf et forkert valg, da drengen onsdag eftermiddag kom kørende på Ingemannsvej i Slagelse, hvor politiet åbenbart også var. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Knallerten er taget med til undersøgelse
Knallerten stejlede et par gange, og den 16-årige dreng tog den over for rødt i krydset – kørende i fodgængerfeltet. Imidlertid holdt der en politipatrulje i krydset, og betjentene standsede den 16-årige kort efter. Han blev sigtet for at køre over for rødt, og hans knallert blev taget med til undersøgelse på politistationen i Slagelse. Det skal nu vise sig, om den er konstruktivt ændret, så den kan køre hurtigere end tilladt.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.