Zand.News – Statsminister Mette Frederiksen (S) indkalder Regeringens Sikkerhedsudvalg. Det sker efter, at den niende eksplosion rammer København siden februar.
En eksplosion ramte nærpolitistationen på Hermodsgade 3 på Nørrebro i nat kl. 03.18. Det er den niende eksplosion i København siden februar.
Eksplosionen skete få dage efter, at en voldsom eksplosion ramte Skattestyrelsens bygning ved Nordhavn Station på Østerbro. Nu indkalder statsministeren sikkerhedsudvalget.
Læs også: Sprængning ved Skattestyrelsen er et angreb.
Statsminister Mette Frederiksen: »Det er alvorligt«
Det får statsminister Mette Frederiksen (S) til at indkalde Regeringens Sikkerhedsudvalg. Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
»Anslaget mod politistationen er fuldstændigt uacceptabelt og noget, som regeringen tager yderst alvorligt. For politiets ansatte og landets borgere er det afgørende, at vi alle kan føle os trygge, når vi går på arbejde, og når vi bevæger os rundt i vores byer,« siger Mette Frederiksen blandt andet og fortsætter:
»Anslaget mod nærpolitistationen på Nørrebro er den niende eksplosion, vi har oplevet i København siden februar, og kommer kun få dage efter anslaget mod Skattestyrelsen. Det er alvorligt. Jeg har derfor besluttet at indkalde Regeringens Sikkerhedsudvalg til et møde om sagen.«
Øverst: Statsminister Mette Frederiksen (S). (Foto: Statsministeriet). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.