Artiklen er opdateret for 5 år siden.
Zand.News – 19-årig Ziad Omar Alfarroukh er stukket af fra politiet i Kalundborg. Han beskrives som farlig, og derfor skal borgere ikke tage kontakt til ham.
Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en 19-årig mand, der er stukket af i forbindelse med en transport til arresten i Kalundborg.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Ziad Omar Alfarroukh blev anholdt natten til onsdag. Læs: Efterlyst farlig flugtfange er anholdt.
Ziad Omar Alfarroukh stak af ved transport til arresten
Politiet i Midt- og Vestsjælland efterlyser den 19-årige Ziad Omar Alfarroukh. Han er formentlig på Sjælland og måske omkring Gørlev og Høng.
Ziad Omar Alfarroukh stak af i forbindelse med transporten fra Holbæk Byret til arresten i Kalundborg.
Det skete tirsdag eftermiddag kl. 16.55, hvor han løb sin vej, da han skulle ind i arresten.
170 centimeter, spinkel af bygning og hageskæg
Ziad Omar Alfarroukh beskrives som:
- Mand
- 19 år
- 170 centimeter høj
- Spinkel af bygning
- Sort kort hår, brune øjne og lille hageskæg.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Ziad Omar Alfarroukh var iført sort tøj, men han kan naturligvis have skiftet tøj under flugten.
Han beskrives som farlig, og derfor skal borgere ikke tage kontakt til ham, men skal derimod ringe til politiet på telefon 1-1-4.
Dom for grov personfarlig kriminalitet
Ziad Omar Alfarroukh har angiveligt en dom for grov personfarlig kriminalitet.
»Han er idømt fem års fængsel for hjemmerøveri og udvist af Danmark,« fortæller vagtchef Sonny Bonde fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.
Opdatering. Artiklen er opdateret med hans dom. Red.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Midt- og Vestsjællands Politi). PM/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.