Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Zand.News – Regeringen indfører en “storby- og Sjællandspakke”, der blandt andet gælder Slagelse Kommune.
Regeringen forlænger samtlige nationale tiltag og indfører yderligere tiltag i udvalgte dele af landet, herunder i Slagelse Kommune. Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Nye tiltag for at undgå nedlukning omkring jul og nytår
Både i Hovedstadsområdet, flere steder på Sjælland og en række storbykommuner på Fyn og i Jylland har sundhedsmyndighederne identificeret en bekymrende smitteudvikling eller risiko for yderligere eskalering.
Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, har i lyset af de seneste dages udvikling i smittesituationen anbefalet, at der sættes hurtigt og effektivt ind med smitteforbyggende tiltag for at nedbringe smitten. Regeringen har besluttet følge anbefalingerne.
Derfor indføres fra 9. december 2020 en række tiltag for at bevare epidemikontrollen og forsøge at undgå en yderligere nedlukning omkring jul og nytår.
Det gælder blandt andet:
- Forlængelse af de allerede gældende nationale tiltag til og med den 28. februar 2021, herunder anbefalinger om begrænsning af social kontakt og forsamlingsforbuddet.
- Udbredelse af en række af de særlige tiltag gældende for 18 kommuner i Hovedstadsområdet til i alt i 38 kommuner i Danmark.
- Indføring af en “storby- og Sjællandspakke”, der gælder for følgende dele af Danmark: Hele Region Hovedstaden (Bornholm undtaget), Greve, Solrød, Faxe, Køge, Roskilde, Lejre, Slagelse og Vordingborg Kommune samt Århus og Odense.
Tiltagene omfatter blandt andet, at elever i de større klasser og studerende som udgangspunkt skal have fjern- og digital undervisning.
Serveringssteder med videre skal holde lukket for indtagelse på stedet, ligesom indendørssteder, hvor der udøves blandt andet kultur- og idrætsaktiviteter, skal holde lukket.
På alle arbejdspladser opfordres kraftigt til, at medarbejderne arbejder hjemmefra.
Samtidig øges testkapaciteten og hjælpepakkerne forlænges.
Læs også: Hvordan kan vi være sammen i en corona-jul?
Øverst: Genrefoto. (Foto: NickyPe / Pixabay). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.