27 mio. til forskning i COVID-19-senfølger

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden).

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Zand.News – Dansk-svensk forskningsprojekt i Region Sjælland skal undersøge senfølger til COVID-19 og behandling af lugt- og smagsforstyrrelser.

Forskere skal i et nyt dansk-svensk forskningsprojekt med Sjællands Universitetshospital i spidsen etablere en biobank, udvikle en lugte- og smagsklinik og kortlægge senfølger af COVID-19.

Studiet modtager 27 millioner kroner fra Interreg for Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS). Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Kender ikke til sygdommens senfølger eller forløb

Træthed, koncentrationsbesvær og problemer med smags- og lugtesans er blot nogle af de senfølger, der kan ramme borgere, der har været smittet med COVID-19.

Der er et stort behov for at få et overblik over senfølgerne og for at få forbedret behandlingen. Derfor har et nyt dansk-svensk samarbejde med Sjællands Universitetshospital i front fået i alt 27 millioner kroner til at forske i COVID-19 senfølger.

»Vi kender slet ikke til sygdommens senfølger eller forløb. Det er nu, at der er mulighed for at skabe viden om, hvorfor nogle bliver ramt af senfølger, og andre ikke gør,« siger Preben Homøe, der er projektets forskningsleder og professor i øre, næse- og halssygdomme på Sjællands Universitetshospital, og fortsætter:

»Det kræver mange patienter i undersøgelserne, og derfor er et tværnationalt samarbejde vigtigt for at opnå stor bredde i vores viden om COVID-19 senfølger. Samarbejdet med speciallægesektoren er ligeledes vigtigt, fordi det er der, patienterne overvejende kommer.«

Biobank, lugte- og smagsklinik og hjælp til senfølger

COVID-19 påvirker os forskelligt. De fleste oplever milde forbigående forløb, men nogen oplever alvorlige og længerevarende symptomer.

Der skal derfor oprettes en biobank til et studie af biomarkører, der kan give viden til at identificere risikopatienter og hjælpe udviklingen af målrettede behandlingsforløb for senfølger.

»Vi vil undersøge, om vi kan identificere faktorer, som disponerer til at udvikle COVID-19 senfølger. Kan vi på forhånd udpege, hvem der er i risiko for at udvikle senfølger?« siger Gesche Jürgens, som er klinisk forskningslektor og overlæge på Klinisk Farmakologisk Enhed på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, og fortsætter:

»Det kan vi finde ud af ved at tage en blodprøve og analysere, om vi kan se et mønster i generne eller andre såkaldte biomarkører, der adskiller patienter, der har udviklet senfølger, fra dem, der ikke har. Det skal udvide vores forståelse for, hvorfor nogen får senfølger, og hvordan vi kan hjælpe dem.«

Derudover skal der oprettes en ny lugte- og smagsklinik. Undersøgelser viser, at cirka 7 ud af 10 COVID-19 smittede får påvirket deres lugte- og smagssans. En tredjedel af dem har risiko for at udvikle sig til kroniske forløb, som gør dette til en af de mest tydelige senfølger til COVID-19.

Der ses allerede en stor efterspørgsel på behandling hos øre-, næse- og halsspecialet for lugt- og smagsforstyrrelser, som medfører et stort pres på ydelser i sundhedsvæsenet. Samarbejdet vil udvikle og forbedre behandlingen af disse senfølger.

Patienter skal i træningsforløb med lugtetræning

»Det er altid et problem, når sanser og nerver bliver ramt. Vi kan med projektet få klarhed over problemets omfang. For det andet kan vi hjælpe de ramte med at finde ud af, hvor ramte de egentlig er,« siger Preben Homøe og fortsætter:

»Vi kan eksempelvis sætte dem i træningsforløb med lugtetræning. Det vil betyde, at man kan få klarhed over, hvor slemt man er ramt, og at man kan dokumentere, om træningen overhovedet hjælper eller ej.«

Forskningsprojektet skal også undersøge de mere uspecifikke senfølger som fysiske og psykiske påvirkninger, der for borgerne og lægerne kan være svær at forbinde med et tidligere COVID-19 forløb.

Kortlægningen af senfølger med faglig ekspertise skal styrke samarbejdet mellem alm praksis, psykolog, speciallæge og andre relevante sygehusafdelinger. Det kan også komme til at betyde en bedre vurdering af arbejdsevne og rådgivning af fremtidige erhvervsmuligheder i form af jobskifte, omskoling og skånebehov.

Det nytter noget at sætte sig sammen med andre

15 forskere fra medicinske specialer og forskningsmiljøer i Danmark og Sverige, skal samarbejde i forskningsprojektet. Og det kan komme til at gøre en stor forskel for de mange borgere, der rammes af senfølger.

»COVID-19 er en virus, der spreder sig og rammer mange mennesker. For nogle betyder det senfølger, som påvirker deres liv. Derfor er det vigtigt at finde modgiften mod senfølgerne,« siger Egon Bo, der er regionsrådsmedlem (Kons.) og Regions Sjællands repræsentant i Interregs ØKS, og fortsætter:

»Nu kommer vi i gang med professionel forskning på området, og jeg tror, at det her projekt kommer til at gøre en forskel. De 27 millioner kroner fra Interreg for Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS), viser, at det nytter noget at sætte sig sammen med andre og deltage i projekter med kollegaer udenfor Danmark.«

EU’s Interreg ØKS giver støtte til projekter mellem danskere, svenskere og nordmænd, som samarbejder om at løse fælles problemstillinger.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Region Sjælland). PM/rk.