Zand.News – Politiet ville lige tjekke en bil, men så prøvede bilisten at køre fra politiet. Han fandt dog på, at han hellere ville løbe fra politiet, men det lykkedes ikke.
Torsdag aften kl. 21.05 kørte en politipatrulje på Ny Præstøvej lidt uden for Næstved, og betjentene ville lige tjekke en bil i en rutinekontrol.
Det var føreren derimod ikke rigtigt indstillet på, så han forsøgte at køre fra politiet, men på Østre Ringvej smed han bilen og stak af i løb. Det gik heller ikke så godt, idet han hurtigt blev løbet op af politiet.
Det viste sig at være en 23-årig mand fra Slagelse, og det viste sig også, at han var frakendt kørekortet. Derfor blev den 23-årige sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.