Regionsformand hacket med hvidløg og cashewnødder

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Zand.News – Venner skrev til regionsrådsformand Heino Knudsen (S), at der blev postet udenlandske videoer på hans profil.

»HEINO KNUDSENS FACEBOOK-SIDE ER BLEVET HACKET!« skriver Socialdemokratiet i Region Sjælland på Facebook her til morgen.

Facebook er ikke en virksomhed, man kan ringe til

TV 2 Øst skriver, at der blev vietnamesisk salgstekst i timerne efter kl. 02.00. Der var angiveligt tale om tilbud på cashewnødder og hvidløgsprodukter.

»Det var ret overraskende. Pludselig i nat, så begyndte gode venner at skrive til mig, at der blev postet udenlandske videoer på min profil. Samtidig var jeg lukket ude fra Facebook, så jeg kunne ikke rigtig gøre noget ved det. Det er jo ikke en virksomhed, som man kan ringe til, men kun skrive«, fortæller regionsrådsformand Heino Knudsen (S) til mediet.

Vigtig kommunikationskanal mellem mig og borgerne

Hackerne har angiveligt haft fri adgang til profilen indtil omkring kl. 06.00 her til morgen, hvorpå den blev lukket ned af Facebook.

»Det er rigtig ubehageligt, fordi Facebook jo rummer en vigtig kommunikationskanal mellem mig og borgerne i Region Sjælland – og der er jo mange her, der er blevet præsenteret for disse videoer. Samtidig ligger der jo mange opslag og billeder, som jeg er ked af, at fremmede mennesker kontrollerer. Men det er dejligt, at siden er lukket ned. Det tyder jo på, at der sker noget i sagen,« siger han til TV 2 Øst.

HEINO KNUDSENS FACEBOOK-SIDE ER BLEVET HACKET! https://www.tv2east.dk/region-sjaelland/heino-knudsen-blev-hacket-jeg-blev-virkelig-gal

Slået op af Socialdemokratiet i Region SjællandMandag den 10. august 2020

Øverst: Regionsrådsformand Heino Knudsen (S). (Arkivfoto: Region Sjælland). Medie/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.