Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Zand.News – Tyven lægger et stykke papir eller lignende oven på ofrets mobiltelefon, og når tyven fjerner papiret igen, så er mobiltelefonen pist væk.
Der har de sidste dage været flere anmeldelser rundt fra hele politikredsen om tyveri af punge, telefoner – og forsøg på tricktyveri i forbindelse med tøjsalg. Derfor opfordrer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi borgerne til at passe på sin pung og telefon.
Alt fra lommetyve til kørende sælgere på vejen
I det seneste døgn har politiet modtaget anmeldelse om otte punge, der blev stjålet fra tasken, mens ofrene handlede i dagligvarebutikker. Gerningsstederne er i Næstved, Haslev, Præstø, Tappernøje og Nykøbing Falster.
Der har også være flere eksempel på tricktyverier, hvor en eller flere gerningsmænd er dukket op i butikker og har bedt om hjælp til vejvisning. Her lægger tyven et stykke papir eller lignende oven på ofrets mobiltelefon, og når tyven fjerner papiret igen, forsvinder mobiltelefonen.
Og endelig har der også været en stribe anmeldelser på en udenlandsk mand, der er kørende i en mørk bil. Han beder forbipasserende om vejvisning, og derefter vil han sælge tøj ud af bagagerummet. Her forsøger manden, der er velklædt i jakkesæt og taler dansk med accent, at franarre folk penge.
»Pas ekstra godt på din pung og telefon og lad være med at gå med tasken åben, når du er ude og handle – og sig nej til nogen, der forsøger at sælge tøj eller lignende,« advarer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Ring på telefon 1-1-4, hvis du oplever sager som dem, der er nævnt ovenfor.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.