Ny 18-årig anholdt i sagen om narkodødsfald

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Zand.News – Endnu en ung mand er anholdt i sagen om den 16-årige Marcus Christensens dødsfald. Marcus Christensen døde i Dianalund fredag nat, efter han angiveligt havde indtaget MDMA – også kaldt ecstasy.

I sagen om den 16-årige Marcus Christensens narkodødsfald i Dianalund har Sydsjælland og Lolland-Falsters politi anholdt endnu en ung mand.

I går blev en 18-årig ung mand sigtet for uagtsomt manddrab og for overdragelse af stoffet til den 16-årig dreng, som afgik ved døden. Den 18-årige efterlod, efter politiets opfattelse, den afdøde i hjælpeløs tilstand.

Læs også: Mand sigtet for at efterlade 16-årig i hjælpeløs tilstand.

Den igangværende efterforskning og en række henvendelser har ført politiet videre til endnu en 18-årig ung mand, som nu er sigtet for salg af narko.

Han var i besiddelse af narko ved anholdelsen, og det formodes at være identisk med, som afdøde Marcus Christensen indtog.

Efter aftenens afhøringer er det besluttet, at den 18-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster med krav om varetægtsfængsling.

Læs også: Ung mand afgået ved døden efter indtagelse af ukendt stof.


Genrefoto: ROOKIE23 / Pixabay.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.