Zand.News – Gerningsmændene gav en blot 13-årige pige et knæ i maven. Nu efterlyser politiet de to gerningsmænd, som er 25-30 år og taler dansk med accent.
En mor og hendes 13-årige datter gik onsdag aften fra Dianalund Station ad Karsholtevej og Kildemosevej, hvor de blev udsat for røveri. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Truede de to kvinder og gav barnet et knæ i maven
To mænd fulgte efter dem, og ud fra nr. 14 blev de antastet af mændene, som truede dem og ville have en taske.
Gerningsmændene gav den 13-årige pige et knæ i maven, og herefter udleverede mor og datter deres taske, hvor der var en MacBook, en iPhone XS, briller og en pung med personlige papirer.
Det skete lige omkring kl. 21.00. Røverne stak af i løb ad Kildemosevej og forsvandt – muligvis ad Agervænget.
Dianalund ligger omkring 20 kilometer nordøst for Slagelse By.
Røverne er 25-30 år og taler dansk med accent
Gerningsmand A: Mand, ikke-etnisk dansker af udseende, 25-30 år og omkring 170-175 cm høj. Han var almindelig af bygning, var mørk i huden og talte dansk med accent.
Manden var iført mørkt tøj, hue, sorte motorcykellignende handsker og træsko.
Gerningsmand B: Mand, cirka 25-30 år og 185 cm høj. Han var almindelig af bygning og talte dansk med accent.
Manden var iført mørkt tøj, hue, sorte motorcykellignende handsker og hvide kondisko.
Politiet hører gerne fra vidner, der har bemærket noget usædvanligt omkring gerningstidspunktet. Ring til politiet på telefon 1-1-4.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.