Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Zand.News – »Vi er meget tilfredse med de tal, vi kan se. Det er klart, at vi havde forventet færre indbrud i den periode, hvor mange danskere har været sendt hjem på grund af Covid-19, men tendensen holder altså også efter samfundet lukkede op igen,« lyder det fra politiet.
Det kan være en meget ubehagelig oplevelse at komme hjem til et hus eller en lejlighed og opdage, at der har været fremmede og gennemrode ens kære ejendele. Men det går heldigvis den rette vej. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Antallet af indbrud falder næsten konstant hver år
Indbrud er en kriminalitetsform, som politiet har stort fokus på. Derfor er det meget glædeligt, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortsat oplever et fald i antallet af indbrud – set hen over hele året, men også her i julen.
Fra den 16. december frem til den 2. januar er der anmeldt 43 indbrud i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds mod 56 indbrud i samme periode sidste år. Hvis man ser på antallet af indbrud ud over hele året, er udviklingen endnu mere glædelig.
I hele 2021 er der bare anmeldt i alt 960 indbrud. Det skal ses i forhold til 2009, som var det år, hvor antallet af indbrud var højest med 3671 indbrud. Det er med få udsving kun gået én vej siden 2009, og det er nedad.
Tendensen holder også efter genåbning af samfundet
»Vi er meget tilfredse med de tal, vi kan se. Det er klart, at vi havde forventet færre indbrud i den periode, hvor mange danskere har været sendt hjem på grund af Covid-19, men tendensen holder altså også efter samfundet lukkede op igen,« siger vicepolitiinspektør Allan Holm og fortsætter:
»Det skyldes blandt andet, at flere og flere bliver bedre til at sikre deres hjem og indgå i Nabohjælpsordningen, ligesom vi i politikredsen har et stort fokus på at give borgerne råd og vejledning om, hvordan de kan forebygge indbrud.«
Antal indbrud i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds per år:
- 2009: 3671
- 2010: 3229
- 2011: 3453
- 2012: 2965
- 2013: 2628
- 2014: 2543
- 2015: 1957
- 2016: 1833
- 2017: 2142
- 2018: 1978
- 2019: 1743
- 2020: 1167
- 2021: 960.
Øverst: Genrefoto. (Foto: Andrey Popov / iStock). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.