Artiklen er opdateret for 7 år siden.
Folketingsmedlem Laura Lindahl (LA) er blevet valgt som spidskandidat i Sjællands Storkreds. Hun overtager pladsen fra folketingsmedlem Villum Christensens (LA), som ikke ønsker at genopstille.
Villum Christensens, der også er 1. viceborgmester i Slagelse Kommune, oplyste i sidste måned, at han ikke ville genopstille som kandidat til folketinget til næste valg.
“Som I nok ved, indgik jeg efter kommunalvalget en aftale med socialdemokraternes John Dyrby Paulsen om, at jeg om to år skal være borgmester i Slagelse. Den opgave vil jeg forberede mig til så godt som muligt,” skrev Villum Christensen på Facebook.
Laura Lindahl, som er valgt i København, blev nævnt som mulig afløser i Sjællands Storkreds. Liberal Alliance holdt derpå opstillingsmøde i dag lørdag den 3. februar i Regionshuset i Sorø, og her blev hun valgt af de delegerede.
“Jeg overtager stafetten som Spidskandidat for Liberal Alliance i landets største storkreds efter ham her. Jeg er ved at revne af stolthed og lykke. Det var et super stærkt felt og jeg glæder mig helt vildt til at arbejde sammen med alle de øvrige kandidater om et friere og rigere Danmark,” skriver Laura Lindahl på Facebook.
Læs også: Laura Lindahl i spil som afløser for Villum Christensen
Jeg overtager stafetten som Spidskandidat for Liberal Alliance i landets største storkreds efter ham her. Jeg er ved at…
Opslået af Laura Lindahl på 3. februar 2018
Øverst: Villum Christensen og Laura Lindahl. Privatfoto: Ukendt / Laura Lindahls Facebookside
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.