Zand.News – Regionrådsformand Heino Knudsen (S) stopper for at blive håndbolddirektør. Trine Birk Andersen overtager, mens Torben Hollmann fortsat er Socialdemokratiets spidskandidat til regionsrådsvalget.
»Nogle gange tager livet en uventet drejning. Det er sket for mig. Jeg har fået en helt særlig jobmulighed. Derfor har jeg besluttet at stoppe i politik. Det betyder, at jeg udtræder af regionsrådet og stopper som chefforhandler for Danske Regioner,« skriver regionrådsformand Heino Knudsen (S) på Facebook.
Glæde sig til at blive den nye håndbolddirektør
»Jeg skal fra 1. oktober 2024 være administrerende direktør i Dansk Håndbold og arbejde med at udvikle den idræt og det foreningsliv, som jeg personligt er rundet af, og som har fyldt store dele af mit liv, før jeg gik ind i politik. Forretning, elitesport, kommercielle vilkår og udvikling af håndbold for alle årgange bliver en del af min nye hverdag,« forklarer regionrådsformand Heino Knudsen og fortæller desuden, at han stopper som folketingskandidat for Guldborgsundkredsen.
»Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af Dansk Håndbold. Det arbejde jeg skal i gang med er alt, hvad jeg drømmer om og kunne håbe på. Der er ingen tvivl om, at jeg bærer mange gode erfaringer med mig fra min tid i regionen, men jeg ved også, at jeg har noget at lære,« fortæller Heino Knudsen blandt andet
Trine Birk Andersen bliver regionsrådsformand
Heino Knudsen orienterer også om den nye regionsrådsformand og om den nuværende spidskandidat til næste regionsrådsvalg:
»På regionsrådets møde den 24. september 2024 vil der blive fremlagt en sag, hvor jeg anmoder regionsrådet om at blive fritaget fra mit medlemskab af regionsrådet. På samme møde skal der vælges en ny regionsrådsformand for resten af valgperioden.«
»Partierne bag konstitueringsaftalen fra valgaftenen i 2021 – Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre – er i den forbindelse enige om at pege på Trine Birk Andersen (S, red.) som ny regionsrådsformand for resten af denne periode,« oplyser den afgående regionrådsformand, log han tilføjer, at Torben Hollmann fortsat er Socialdemokratiets spidskandidat til næste regionsrådsvalg.
Redaktionen er bekendt med, at Dansk Håndbold og Heino Knudsen selv skriver “Dansk Håndbold” i et ord: “DanskHåndbold”.
Øverst: Regionrådsformand Heino Knudsen (S). (Foto: Region Sjælland). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.