Artiklen er opdateret for 6 år siden.
En ny undersøgelse viser, at det blot er lidt over halvdelen af regionens hjertepatienter, som har mistanke om hjertesygdom, før diagnosen stilles. Manglende diagnose og behandling øger dødeligheden.
Region Sjælland er den region, som har flest tilfælde af kronisk hjertesvigt pr. indbygger [1]. En ny undersøgelse viser samtidig, at kun lidt over halvdelen af regionens hjertepatienter har mistanke om hjertesygdom, før diagnosen stilles [2].
Jo længere tid, at borgerne går med uopdaget hjertesvigt, des højere er dødeligheden. For 52-årige Kim Lynghøj Bagger kom diagnosen som et lyn fra en klar himmel.
Hjertesvigt er en af de mest dødelige sygdomme
I denne uge inviterede medicinalfirmaet Novartis lokale journalister til et arrangement om sygdommen “hjertesvigt” på Kongehavecenteret i Slagelse. Baggrunden er, at Region Sjælland er den region i landet, hvor flest borgere lever med kronisk hjertesvigt, der er en af de mest dødelige sygdomme i Danmark.
Halvdelen af alle patienter med kronisk hjertesvigt dør inden for fem år. Det er dårligere overlevelse end ved mange kræftsygdomme.
En af årsagerne er, at sygdommen og dens symptomer ikke er så kendte blandt patienter og pårørende, fortæller Pernille Buch, der gennem otte år har været hjertelæge på Roskilde Sygehus.
Vigtigt at hjertesvigt opdages og behandles i tide
Den gode nyhed er, at takket være nye behandlinger kan overlevelsen øges, hvis hjertesvigt opdages og behandles i tide.
»I 80’erne var 40 procent af hjertesvigtpatienterne døde efter et år med sygdommen, fordi der ikke fandtes livsforlængende behandling. I dag er 1 års-dødeligheden faldet betydeligt til under 10 procent, og det skyldes at der er kommet ny og bedre medicin henover årene,« fortæller hjertelæge Pernille Buch.
Kronisk hjertesvigt betyder, at hjertet ikke kan pumpe lige så kraftigt som hos raske. De første symptomer på sygdommen er typisk øget åndenød ved anstrengelse, og senere kan man opleve hævelser i benene, væske andre steder i kroppen, træthed og åndenød, når man ligger ned.
Sygdommen kan opstå af forskellige årsager. De almindeligste er åreforkalkning, blodprop i hjerter og forhøjet blodtryk. Sygdommen behandles med medicin og for nogens vedkommende operation. Sygdommen kan ikke kureres, men behandling kan forlænge patienternes liv og øge deres livskvalitet.
Mange lider af kronisk hjertesvigt uden at vide det
En af de hjertesvigtpatienter i Region Sjælland, som gik rundt med sygdommen uden at vide det, er 52-årige Kim Lynghøj Bagger fra Køge. I april måned var han ved lægen for at blive undersøgt for brok. Tilfældigt nævnte Kim, at hans sønner på 9 og 15 var begyndt at ræse fra ham, når de var ude at cykle, fordi Kim hurtigt tabte pusten.
Det fik lægen til at sende Kim på Roskilde Sygehus for at få taget røntgen og EKG (måling af hjertets elektriske aktivitet, red.). Her fik han konstateret hjertesvigt og blev indlagt de følgende tre dage og opstartet i behandling.
»Det kom fuldstændig bag på mig, for jeg følte mig ikke rigtig syg. Jeg er lastbilchauffør, så jeg havde taget lastbilen ud på sygehuset. Pludselig måtte jeg få vognmanden til at hente bilen og min familie til at komme med rent tøj og en tandbørste,« fortæller Kim Lynghøj Bagger.
Foto af hjertelæge Pernille Buch og hjertepatient Kim Lynghøj Bagger.
Hjertesvigtpatienter reagerer forskelligt på sygdommen
Her fire måneder efter diagnosen må Kim stadig ikke sætte sig bag rattet i lastbilen, fordi hjertet ikke pumper godt nok. Han skal indstille sig på at vente endnu længere. Kim Lynghøj Bagger er nemlig blevet indstillet til at få indopereret en pacemaker, og dens effekt på hjertet kan først måles fuldt ud efter et år. Men faktisk er det sygemeldingen snarere end selve sygdommen, som belaster Kim Lynghøj Bagger.
»Det, der stresser mig mest, er, at jeg har været sygemeldt så længe. Det er hårdt økonomisk, og vi har f.eks. ikke kunnet tage på sommerferie i år,« fortæller den 52-årige lastbilchauffør.
Hjertelæge Pernille Buch fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan hjertesvigt påvirker patienterne. Nogle bliver er som Kim Lynghøj Bagger ikke så hårdt mærket af sygdommen, mens andre oplever depressioner og frygt for at bevæge sig, fordi de er bange for at belaste hjertet.
Gå til læge før der kommer hjertestop eller vand i lunger
»Kim er en lidt atypisk hjertesvigtpatient, fordi han er så ung og i så god form. Hans krop kan kompensere for hjertesvigtet på alle mulige måder, så han ikke mærker meget til det. Ældre hjertepatienter rammes typisk hårdere,« fortæller hjertelægen og tilføjer at man skal gå til læge, hvis man har symptomer, der kunne tyde på hjertesvigt – også selv om de ikke er udtalte – især når man kommer op i alderen.
»Jeg oplever mange patienter, som sjældent kommer til lægen. Måske fordi de er bange for at høre svaret. Men det er bedst at komme ind så tidligt som muligt. Hvis Kim ikke havde sagt noget til sin læge om åndenød dengang, var han højst sandsynligt senere blevet indlagt akut med pludseligt hjertestop eller vand i lungerne, som kan være en livstruende tilstand,« afslutter Pernille Buch.
Fakta om symptomer og hjertesvigt i Region Sjælland
Symptomer på hjertesvigt er:
- Træthed
- Væske i kroppen
- Åndenød, når man ligger ned
- Åndenød ved fysisk aktivitet, man tidligere har klaret uden problemer
- Udmattelse ved aktiviteter, man plejede at kunne klare uden problemer.
Over 61.000 danskere er ramt af kronisk hjertesvigt, og hvert år kommer 10.500 nye til. I Region Sjælland er der 11.000 borgere med diagnosticeret hjertesvigt, og hvert år kommer ca. 2200 nye til [3]. Det er den højeste forekomst af hjertesvigt i landet målt pr. indbygger.
Kilder til pressemeddelelsen:
- Hjertetal.dk.
- 100 CAWI-interviews foretaget af YouGov for Novartis blandt 100 praktiserende læger i 2018.
- Hjertetal.dk.
Øverste foto: geralt / Pixabay.
Pressefoto: effector/ Novartis.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.