Dom i træfældningssagen

Zand.News – »Politiet har gjort et solidt stykke efterforskningsarbejde, og det har betydet, at vi har kunne fremlægge de mange beviser i sagen. Jeg mener, at vi gennem de seneste otte retsdage har fået belyst sagen grundigt, og jeg er tilfreds med at de tiltalte blev dømt efter anklageskriftet,« lyder det fra senioranklageren.

Retten i Næstved har i dag, fredag, afsagt dom i sagen, hvor en 55-årig mand den 13. marts 2024 mistede livet, da et træ blev fældet og væltede ud over Parnasvej i Sorø, således en bil blev ramt. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Retten i Næstved har afsagt dom i en sag, hvor en 55-årig mand mistede livet, da et træ blev væltet ud over Parnasvej i Sorø i marts 2024. Seks unge mænd (20-21 år) er dømt for uagtsomt manddrab, fareforvoldelse og groft hærværk, mens tre andre blev dømt for relaterede hændelser med træfældning på kørebaner. Straffene spænder fra 30 dages betinget fængsel til 1 år og 2 måneder, ofte med vilkår om samfundstjeneste. Senioranklageren kalder handlingerne tankeløse og understreger, at dommen sender et vigtigt signal om samfundets nultolerance over for farlige handlinger.

Ni unge mennesker og flere andre hændelser

Politiets efterforskning førte til, at seks unge mænd i alderen 20 til 21 år blev tiltalt for uagtsomt manddrab, fareforvoldelse og hærværk af særlig grov karakter i forbindelse med forholdet. To af mændene blev endvidere tiltalt for at have undladt at hjælpe den 55-årige mand, da de flygtede fra ulykkesstedet.

Efterforskningen viste endvidere, at de seks unge mænd og tre andre mænd i alderen 18 til 22 år, havde været involveret i andre forhold, hvor der var fældet træer ind over kørebaner. De seks mænd blev derfor yderligere tiltalt for fareforvoldelse og groft hærværk ved at have fældet og væltet et træ ind over en vej i Slagelse, ligesom fem af de ni unge mænd blev tiltalt for hærværk og forstyrrelse af færdslen ved i tre tilfælde at have fældet træer ind over kørebaner i og ved Ringsted.

Retten i Næstved har i dag bestemt, at:

  • Tiltalte A (20 år) idømmes 1 års fængsel.
  • Tiltalte B (20 år) idømmes 1 års fængsel.
  • Tiltalte C (20 år) idømmes 1 år og 2 måneders fængsel.
  • Tiltalte D (20 år) idømmes 1 år fængsel.
  • Tiltalte E (21 år) idømmes 1 år og 2 måneders fængsel.
  • Tiltalte F (21 år) idømmes 1 år fængsel.
  • Tiltalte G (20 år) idømmes 30 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.
  • Tiltalte H (22 år) idømmes 30 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.
  • Tiltalte I (18 år) idømmes 30 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.

For de seks første personer (A-F) gælder, at de fik delvist betingede domme med samfundstjeneste. Derudover blev disse idømt torterstatning til afdødes pårørende.

Tankeløst og uden respekt for andre mennesker

»Det er en ulykkelig sag, hvor et menneske mister livet, fordi en gruppe unge mennesker helt tankeløst og uden respekt for andre mennesker søger adspredelse,« siger senioranklager Charlotte Skovmand-Malmberg og fortsætter:

»Politiet har gjort et solidt stykke efterforskningsarbejde, og det har betydet, at vi har kunne fremlægge de mange beviser i sagen. Jeg mener, at vi gennem de seneste otte retsdage har fået belyst sagen grundigt, og jeg er tilfreds med at de tiltalte blev dømt efter anklageskriftet. Dommen sender et vigtigt signal om, at vi som samfund ikke kan eller vil tolerere den slags.«

Læs også: Seks unge tiltalt for manddrab.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Slagelse). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/vqo8