Aktion mod bordeller i politikredsen

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Zand.News – Politiet har gennemført en række aktioner mod bordeller i politikredsen, og en person er sigtet for rufferi.

Torsdag den 13. december 2018 har Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi gennemført en række aktioner mod bordeller i politikredsen.

Samarbejde med SKAT og Center Mod Menneskehandel

Aktionerne, der er gennemført i et samarbejde med SKAT og Center Mod Menneskehandel, har blandt andet haft til hensigt at hindre forhold, hvor kvinder udsættes for vold, tvang eller andre overgreb i miljøet.

Det har også været hensigten at identificere de ulemper, som bordellerne kan have for beboerne i den umiddelbare nærhed.

Aktionerne har medført anholdelse af en person, der er sigtet for at være bagmand for prostitution – kaldet rufferi. Der skal nu ske videre efterforskning af sagen, og den anholdte er afhørt og løsladt igen fredag.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Ikke fundet beviser på menneskehandel

Vicepolitiinspektør Anton Havegård oplyser til TV ØST, at de har holdt øje med, om kvinderne har været udsat for vold eller har været tvunget ind i miljøet, men at de ikke har fundet tegn på menneskehandel.

»Det er noget, som vi er meget opmærksomme på, men vi har ikke fundet beviser på menneskehandel,« siger Anton Havegård.

[d12-stats title=”Redaktionen opdaterer”]Artiklen er opdateret med et citat fra politiet.[/d12-stats]


Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.