Prisstigninger på flextur og plustur fra januar

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 måneder siden.

Zand.News – Fremover vil priserne reguleres på samme måde som priserne i bus, tog og metro og underlægges samme prisloft, som Trafikstyrelsen hvert år fastlægger for den øvrige kollektive transport. Det betyder, at priserne på flextur og plustur stiger.

Fra den 15. januar 2023 bliver priserne for flextur og plustur ændret. Priserne har været holdt på samme niveau siden 2015. Det skriver Movia i en pressemeddelelse.

Priserne reguleres på samme måde som i bus og tog

Fra den 15. januar 2023 regulerer Movia priserne for flextur og plustur, så priserne fremover følger prisændringerne i den øvrige kollektive transport. Priserne i flextur og plustur har ikke været reguleret siden 2015.

Fremover vil priserne reguleres på samme måde som priserne i bus, tog og metro og underlægges samme prisloft, som Trafikstyrelsen hvert år fastlægger for den øvrige kollektive transport. Det betyder, at priserne på flextur – grundtakst, kommunetakst, bytakst og kilometertakst – samt plustur stiger.

De fleste flexture er korte. Helt konkret betyder det for eksempel, at telefonbestilte flexture fra 0-10 km i en kommune med grundtakst vil koste 5 kroner ekstra og stige fra 36 til 41 kroner. En telefonbestilt tur på 13 km i samme kommune vil stige med 8 kroner fra 54 til 62 kroner. Og den længere tur på 23 km stiger med 24 kroner fra 156 til 180 kroner. Prisen for plustur stiger med 3 kroner fra 21 til 24 kroner.

Se de nye priser for flextur pr. 15. januar 2023 på: moviatrafik.dk
Se de nye priser for plustur pr. 15. januar 2023 på: moviatrafik.dk

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Ulrik Jantzen / Movia). PM/pele.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.