Zand.News – »Mennesker med psykiske lidelser er almindevis ikke farlige, men der er desværre patienter, der er så hårdt ramt af deres sygdom, at de er til fare for andre og ikke kan være anbragt i retspsykiatrien efter eksempelvis at være dømt for personfarlig kriminalitet,« lyder det fra indenrigs- og sundhedsministeren.
Sikringsafdelingen på Psykiatrisygehuset i Slagelse er et helt særligt sted for de allermest syge og farlige psykiatriske patienter i Rigsfællesskabet. Her behandles de patienter, der idømmes psykiatrisk behandling og som vurderes til at være for farlige på de almindelige retspsykiatriske afdelinger rundt om i regionerne. Hvorfor Sikringen også er den absolut mest flugtsikre institution, der findes i Danmark. Det skriver Region Sjælland i en meddelelse.
Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Sikringsafdelingen på Psykiatrisygehuset i Slagelse har netop åbnet et nyt afsnit med plads til ti patienter, hvoraf fem pladser tages i brug med det samme. Afdelingen er for de farligste psykiatriske patienter i Danmark og er den mest flugtsikre institution i landet. Udvidelsen er en del af en national styrkelse af psykiatrien og sikrer bedre behandling og trygge rammer for både patienter og personale. De nye faciliteter inkluderer større udendørsarealer, der skal bidrage til et bedre hverdagsliv for patienterne, hvor indlæggelserne i gennemsnit varer ni år.
Patienterne er hårdt ramt af deres sygdom
I denne uge indvies et helt nyt afsnit, idet de første patienter flytter ind. I første omgang tages kun de fem af de ti pladser i afsnittet i brug, men de sidste fem pladser kan hurtigt åbnes, hvis der opstår behov. Med det nye afsnit vil Sikringen have plads til i alt 40 patienter, når de sidste også tages i brug. Byggeriet er en del af styrkelsen af psykiatrien i Danmark og finansieret over finansloven.
»Mennesker med psykiske lidelser er almindevis ikke farlige, men der er desværre patienter, der er så hårdt ramt af deres sygdom, at de er til fare for andre og ikke kan være anbragt i retspsykiatrien efter eksempelvis at være dømt for personfarlig kriminalitet,« siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og fortsætter:
»De har brug for særlig pleje og behandling i passende rammer, hvor kan få en meningsfuld hverdag, samtidig med at der er styr på medarbejdernes sikkerhed. Og derfor er det godt, at Sikringen nu kan tage et nyt afsnit i brug til meget syge psykiatriske patienter.«
Regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S) tilføjer, at patienterne er indlagt lang tid:
»Indlæggelserne varer i gennemsnit ni år, så patienterne er på Sikringen i meget lang tid. De mest syge i flere årtier. Derfor er der brug for ekstra pladser. Jeg er glad for, at byggeriet nu står færdigt og er fremtidssikret med de 10 ekstra pladser.«
Sikkert, trygt og et godt hverdagsliv for alle parter
På Sikringen er chefsygeplejerske Anne Lundqvist Eisenhardt glad for udvidelsen. Ikke bare på personalets vegne, men i høj grad også på patienternes:
»Vi har haft fokus på særligt to ting: Det gode hverdagsliv for patienterne og et sikkert og trygt arbejdsmiljø for medarbejderne – de to ting hænger meget sammen,« siger chefsygeplejersken.
Udvidelsen betyder også, at vi på Sikringsafdelingen har mulighed for at tage imod op til fem patienter mere, som har brug for det, som Sikringen er bedst til: At give god pleje og behandling til de mest syge mennesker i Danmark, siger chefsygeplejersken.
»Patienterne, der allerede er indlagt på Sikringen, vil også få glæde af udendørsarealerne, som er blevet udvidet markant. Allerede nu planlægges der med større fælles arrangementer for alle patienter til foråret. Helt konkret betyder det i dagligdagen, at alle patienter har bedre mulighed for at komme udenfor i nogle rare rammer,« fortæller hun og pointerer, at det har været et vigtigt element.
Øverst: Sikringen i Slagelse. (Foto: Region Sjælland). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.