Udendørs legeredskaber under lup i hele EU

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden).

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Zand.News – Sikkerhedsstyrelsen har undersøgt i alt otte legeredskaber i Danmark, og det har blandt andet ført til, at en række gynger er trukket tilbage, fordi børn kunne få hoved eller hals i klemme.

EU-landene har undersøgt 61 gynger, legehuse og legetårne og fundet risici for børn i mange produkter. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Må ikke kunne få hoved, fingre, hår og tøj i klemme

Børn må ikke kunne få hoved, fingre, hår eller tøj i klemme, når de klatrer i et legetårn eller tumler i legehuset i haven. De må heller ikke kunne støde mod stolper eller jorden, når de gynger eller risikere at blive kvalt i gyngens reb.

Forældre, der vælger at købe et legetårn, legehus eller gyngestativ til haven, skal kunne stole på, at legeredskaberne er sikre at brug for deres børn. Derfor er der i 2020 på tværs af EU gennemført kontroller af legeudstyr til udendørs brug.

Der er i alt kontrolleret 61 produkter til udendørs, privat brug – seks legetårne, 15 legehuse og 40 gynger. De er blevet testet efter den europæiske standard EN 71-8, der dækker aktivitetslegetøj til privat brug, og der blev fundet problemer ved tre legetårne, seks legehuse og 17 gynger.

Fejl i halvdelene af de tjekkede redskaber i Danmark

Sikkerhedsstyrelsen har undersøgt i alt otte produkter, der er blevet solgt i Danmark. Det har resulteret i, at tre gynger er trukket tilbage fra forhandlerne, fordi der kunne være risiko for, at børn får hoved eller hals i klemme. Desuden er samlevejledningen til et legetårn ændret, så tårnet nu lever op til sikkerhedskravene.

»Børn kan komme alvorligt til skade med legeredskaberne i haven, hvis de ikke er konstrueret sikkert. Ved at deltage i et fælles EU-projekt får vi et langt bedre overblik over, hvad der er på markedet og hvilke problemer, der kan være med produkterne. end vi ville have mulighed for, hvis vi fra Sikkerhedsstyrelsen skulle udføre kontrollen alene,« siger kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen.

Hun understreger, at selv om der har været rigtigt mange legeredskaber med i undersøgelsen, er det fortsat kun stikprøver af, hvad der er på markedet.

»Grundlæggende er det en fabrikants eget ansvar at få CE-mærket sine produkter og derigennem slå fast, at produkterne lever op til de krav, der stilles. Men som myndigheder skal vi ind imellem følge op for at sikre, at reglerne bliver fulgt,« siger Stine Pedersen.

Fejl på hvert andet legetårn på tværs af EU-landene

I den samlede undersøgelse på tværs af EU-landene var der sikkerhedsmæssige problemer med tre ud af de seks legetårne, der blev testet.

Der var åbninger, hvor børn kunne få hoved og nakke i klemme og åbninger med risiko for at få fingre i klemme. Det vurderes som de største risici, at børn kan komme i klemme og risikere at blive kvalt eller brække fingre, når de leger.

Ud over disse fejl var et af legetårnene ustabilt og kunne vælte, og på et af tårnene var der fremskudte dele, som børn kunne støde ind i og komme til skade.

Legehuse fanger tøj og hår på de legende børn

Blandt 15 testede legehuse var der seks med fejl, der kunne udgøre en risiko for legende børn.

I tre legehuse var der sprækker og indhak, hvor børn kunne få tøj eller hår i klemme, og i to legehuse var stole og skamler, der fulgte med, ikke tilstrækkeligt stabile.

Derudover var der et legehus, der manglede nogle dele, så huset ikke kunne samles korrekt.

Mange gynger med fejl og nogle med kvælningsfare

Blandt de 40 testede gynger var der 17, der fejlede ved test. På seks gynger var der åbninger, hvor børn kunne få hoved og nakke i klemme, og der var fire gynger med risiko for klemte fingre.

Derudover var der tre gynger med tynde reb og dermed kvælningsfare, og der var mangler i brugsvejledninger om installationshøjde eller afstandskrav ved ti produkter.

I to tilfælde kunne rebene løsne sig fra gyngerne, og et gyngestativ havde skarpe kanter, mens et andet ikke var tilstrækkeligt stabilt.

Følg altid reglerne, når du selv bygger legeredskaber

Myndighederne undersøger kun legeredskaber, der er i handelen. Men man bør følge de samme sikkerhedskrav, hvis man selv bygger et legehus, et gyngestativ eller et legetårn.

»Det drejer sig om børnenes sikkerhed, når de leger med redskaberne. Derfor bør man også sørge for, at børn ikke kan komme til skade, når man bygger sine legeredskaber selv,« siger Stine Pedersen.

Dette skal du se efter, når du køber eller bygger legetårne og legehuse:

Der må ikke være åbninger, hvor et barn kan få hoved eller nakke i klemme. Det vil generelt være åbninger på mellem 13 og 23 centimeter i diameter. Kravet gælder for åbninger mere end 60 centimeter over jorden.
Der må ikke være åbninger, hvor et barn kan få fingre i klemme, det vil sige mindst 10 millimeter dybe åbninger, der på det smalleste sted er mellem 7 og 10 millimeter.
Der må ikke være sprækker eller fremspring, hvor et barns hår eller tøj kan hænge fast.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Piccaya / iStock). PM/rk.