Zand.News – Spreder din grillmester også madbakterier, når der grilles i haven, på stranden eller på festivalen? Her er tre simple råd.
Hver sommer bliver mange hundrede forbrugere syge, fordi de har spist grillmad. Tre gode råd til bedre hygiejne ved grillen skal hjælpe særligt de unge, så de undgår at blive dårlige af grillmaden. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Campylobacter kan føre til diarré og generel utilpashed
Hver år bliver 4.500 borgere bliver syge af madbakterien “campylobacter”, som blandt andet kan give diarré og generel utilpashed.
Antallet af syge vokser især om sommeren. Sandsynligvis fordi grillmesteren glemmer de helt basale hygiejneråd, når bøffen bliver smækket på grillen i haven, ved stranden eller på festivalen.
Her kan det nemlig være mere besværligt at få vasket hænder og gjort grilltangen ren. Eller man kan være så uheldig, at éngangsgrillen brænder ud, inden kødet er stegt færdigt.
Den rå kødsaft bliver hurtigt spredt via grilltangen eller ens fingre – og blot få dråber kødsaft fra råt kød på for eksempel salat, brød eller færdiggrillet kød, kan give dårlig mave.
Gode råd til at undgå en dårlige mave efter grillmaden
Fødevarestyrelsen har derfor tre gode råd, når du skal grille:
- Brug en ren grilltang eller en ren gaffel til færdigstegt kød.
- Vask hænder eller brug håndsprit, hvis du har rørt ved råt kød.
- Vælg kød, som passer til grillens størrelse, og gennemsteg kylling og hakkebøffer.
Fødevarestyrelsen sætter med #holddetadskilt fokus på grillhygiejne hen over sommeren. Især unge under 25 år er ikke bevidste om hygiejnen, når de griller. Derfor er indsatsen særligt målrettet unge mellem 18 og 25 år.
Øverst: Genrefoto. (Illustration: 1212eins / Pixabay). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.