Slægtsforskning kan blive nyt politiværktøj

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden).

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Zand.News – Søgning efter slægtsrelationer til ikke-personidentificerede dna-profiler vil kunne foretages blandt personprofiler, som allerede er registreret i politiets register i henhold til dna-profilregisterloven. Som efterforskningsværktøj vil slægtskabssøgning kunne anvendes til at sætte en retning i efterforskningen.

På baggrund af et borgerforslag har justitsministeren bedt Rigspolitiet om at prioritere arbejdet med at undersøge muligheden for at anvende genetisk slægtsforskning i politiets efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet. Samtidig har justitsministeren bedt Rigspolitiet om at sørge for, at politiet hurtigst muligt begynder at bruge slægtskabssøgning i efterforskning af relevante sager. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Slægtsforskning som efterforskningsmetode

Et borgerforslag om, at politiet skal kunne bruge slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet, har rundet 50.000 støtter. Med borgerforslaget foreslås det, at politiet skal have mulighed for at benytte sig af genetisk slægtsforskning med en kendelse fra retten, og at der i den forbindelse oprettes en dansk statslig samtykkebaseret database, hvor borgere bosiddende i Danmark frivilligt kan registrere deres dna.

»Det er meget vigtigt, at politiet har de rigtige redskaber til at opklare forbrydelser som drab og voldtægt. Her kan slægtsforskning styrke politiets efterforskning. Men det rejser nogle væsentlige juridiske spørgsmål. Det skal selvfølgelig afklares. Derfor går Justitsministeriet nu sammen med Rigspolitiet i gang med at undersøge, om vi kan indføre slægtsforskning som efterforskningsmetode i Danmark,« siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) og fortsætter:

»Rigspolitiet er netop i gang med at undersøge mulighederne for anvendelse af slægtsforskning i forbindelse med enkelte straffesager, og jeg glæder mig til at se resultaterne. Samtidig har jeg bedt Rigspolitiet om hurtigst muligt at begynde at bruge politiets eget dna-profilregister til at søge efter slægtsrelationer i relevante sager.«

Hvordan virker slægtskabssøgning med dna?

Slægtskabssøgning bygger på den samme analyse af dna som i dag benyttes som kriminalteknisk bevis i straffesager. For en ikke-personidentificeret dna-profil kan der foretages en søgning i Det Centrale Dna-profilregister med henblik på at udfinde personer, hvis dna-profil allerede er registreret i politiets dna-profilregister, og som kan have en slægtsrelation til den uidentificerede person, som har afsat sin dna.

Søgningen efter slægtsrelationer til den ikke-personidentificerede dna-profil vil således skulle foretages blandt personprofiler, som allerede er registreret i politiets register i henhold til dna-profilregisterloven. Som efterforskningsværktøj vil slægtskabssøgning kunne benyttes til at sætte en retning i efterforskningen.

Det er Rigspolitiets vurdering, at slægtskabssøgning vil kunne foretages inden for rammerne af gældende ret. Politiet er i færd med at afdække, hvordan de kompetencer, der skal til for at kunne håndtere slægtsskabssøgning som et fremtidigt efterforskningsværktøj i politiet, kan tilegnes.

Slægtsforskning adskiller sig som efterforskningsværktøj fra slægtskabssøgning derved, at man på baggrund af en sekventering af den genetiske information i et dna-spor kan kortlægge en dna-profil fra en uidentificeret person. Resultatet af denne kortlægning søges op mod udenlandske, kommercielle dna-profildatabaser med henblik på at finde et match. Det er således formålet med denne type forskning at identificere mulige slægtsrelationer til den uidentificerede dna-profil fra sporet.

På baggrund af eventuelt udfundne slægtsrelationer, videregives oplysningerne til en slægtsforsker, som i dialog og samarbejde med politiets efterforskere samt via undersøgelser i offentlige registre potentielt kan finde slægtsrelationer mellem den uidentificerede dna-profil og nulevende personer.

Rigspolitiet er i gang med indledningsvist at undersøge og afklare muligheden for at anvende genetisk slægtsforskning i forbindelse med enkelte straffesager. De nærmere undersøgelser vil blive foretaget i samarbejde med Justitsministeriet. Dna-baseret slægtsforskning er tidligere set anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsdatabaser.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Dejan Mirkovic / iStock). PM/lale.