Zand.News – Der er risiko for skarpe genstande i Stadion-Griller fra Stryhns.
Stryhns A/S tilbagekalder Stadion-Griller 750 g efter fund af skarpe genstande i enkelte pakker. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om grillpølser med pakkedato den 11. juni 2019 med sidste anvendelsesdato den 12. juli 2019.
»De skarpe genstande i pølserne medfører risiko for skade i munden eller svælget,« skriver Fødevarestyrelsen.
Derfor råder Fødevarestyrelsen forbrugerne til at levere pølserne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere den. De bliver solgt i COOP-butikker i hele landet.
Produktinformation:
- Produktnavn: Langeland Stadion Griller
- Produktionsdato: 11.06.19
- Sidste anvendelsesdato: 12.07.19
- EAN nr.: 5704000478047
- Nettoindhold: 750 g / 6 stk.
Øverst: Stadion-Griller 750 g. (Foto: Fødevarestyrelsen). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.