Zand.News – H.K.H. Prins Joachims blodprop i hjernen har medført et vigtigt fokus på stroke – altså blødning eller blodprop i hjernen. En simpel remse gør det lettere at huske de mest almindelige tegn på stroke.
Hver dag får 33 danskere et stroke, som er betegnelsen for en blødning eller blodprop i hjernen. Et stroke kan være livsfarligt og er i dag den hyppigste årsag til, at voksne får et handikap.
Med hurtig behandling kan mange komme sig til et godt liv efter stroke, som det heldigvis ser ud til at gøre sig gældende for H.K.H. Prins Joachim, der er i god bedring efter at han for ganske nyligt fik et stroke.
Det skriver Dansk Råd for Genoplivning i en pressemeddelelse.
De mest almindelige symptomer: Stræk, Snak, Smil
Det kan være svært at genkende tegnene på et stroke, som kan være diffuse og forskellige fra person til person.
Ved hjælp af en simpel remse kan du lære de mest almindelige tegn på stroke:
- Stræk. Hænger den ene arm?
- Snak. Hænger ordene ikke sammen?
- Smil. Hænger den ene mundvig?
- Ring 1-1-2
Remsen gør det let at huske de tre mest almindelige symptomer på stroke. Oplever man en person, der pludselig ikke kan løfte armen, tale normalt eller smile, så kan det være et stroke, og man skal ringe 1-1-2 med det samme.
Den bedste behandling af et stroke gives inden for 4,5 timer efter de første symptomer. I dag opdager halvdelen af de danskere, der får et stroke, symptomerne for sent til at få den mest effektive behandling.
Ring straks 1-1-2 ved den mindste mistanke om stroke
»Der er ingen tid at spilde, hvis man oplever, at ens forældre, bedsteforældre eller en anden person pludselig reagerer usædvanligt. Hvis man kender symptomerne på et stroke, vil man kunne handle hurtigt,« siger Christina Rostrup Kruuse, professor og overlæge på Herlev Gentofte Hospital og næstformand i Dansk Råd for Genoplivning.
En blodprop i hjernen stopper ilttilførslen til hjernen, hvilket i gennemsnit ødelægger to millioner hjerneceller i minuttet. Derfor er det vigtigt, at ringe 1-1-2 med det samme ved symptomer på stroke, så man kan komme hurtigt på hospitalet og få den rette behandling.
Artiklen fortsætter under illustrationerne.
»Selvom symptomerne ikke i første omgang virker alvorlige, kan de være de første tegn på stroke, og så skal man ikke tage nogen chancer,« siger Christina Rostrup Kruuse og fortsætter:
»Personen, der bliver syg, kan miste evnen til at bedømme sin egen tilstand, så selvom han eller hun insisterer på at få lov til at hvile sig og se tiden an, så skal man som pårørende vurdere situationen. De fleste mennesker ønsker ikke at være til besvær, og det kan være vanskeligt fx at ignorere sin ældre mors ønske om ikke at ringe 1-1-2. Men det er det rigtige at gøre, hvis man er i tvivl.«
Link til folderen: redhjernen.dk (pdf).
Kampagne med Sidse Babett Knudsen sætter fokus på stroke
I september sidste år gik Sidse Babett Knudsen på skærmen med budskabet “Stræk, Snak, Smil” for at øge danskernes kendskab til de mest almindelige tegn på stroke.
Artiklen fortsætter under videoen.
Oplysningsfilmen blev set af mere end to millioner danskere og kan fortsat ses på Youtube og redhjernen.dk
Oplysningsindsatsen Red Hjernen er lanceret af Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden for at flere skal overleve stroke til et godt liv i Danmark.
Gode behandlingsmuligheder med trombolyse eller trombektomi
Inden for de seneste år er der kommet gode muligheder for at behandle et stroke, hvis det opdages i tide. Hvis man som H.K.H. Prins Joachim har fået en blodprop i hjernen, kan lægerne inden for 4,5 time give medicin, som opløser blodproppen – dette kaldes også trombolyse.
Hvis blodproppen er for stor til medicinsk behandling, kan der laves en såkaldt trombektomi, hvor blodproppen opløses eller suges ud gennem et plasticrør der føres op til hjernen fra lysken. Denne behandling skal ske inden for 24 timer.
Årsagerne til en blodprop kan være alder og risikofaktorer
En blodprop i hjernen kan skyldes flere forhold, som afhænger af blandt andet alder og øvrige risikofaktorer.
Blodpropper kan opstå ved, at der sker forandringer i blodkarrets væg ved for eksempel åreforkalkning. Forandringerne kan også skyldes ændringer i blodets strømningshastighed, som for eksempel forstyrrelser i hjerterytmen.
Blodpropper kan desuden dannes ved en rift, som i fagsprog kaldes dissektion, i blodkarrene til hjernen. Det er ifølge Kongehuset denne type blodprop, som H.K.H. Prins Joachim har haft.
Riften kan medføre, at der dannes en sårskorpe på indersiden af blodkarret, der kan lukke helt til. Sårskorpen kan også skabe turbulens i blodgennemstrømningen, som får blodet til at klumpe sig sammen.
Endelig kan sårskorpen rive sig løs og føres med blodet til et mindre blodkar, hvor den sætter sig fast og blokerer for blodforsyningen. Denne type blodprop er sjælden, men ses oftere blandt yngre personer.
Øverst: Red Hjernen. (Illustration: Dansk Råd for Genoplivning). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.