Pulje med 30 millioner kroner til de svageste ældre

(Artiklen er udgivet for omkring 7 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Nu kan kommuner i hele landet søge penge til at udvikle rehabilitering for de svageste ældre. Målgruppen kan for eksempel være borgere, der har demens, har hyppige hospitalsindlæggelser eller er i palliative forløb samt borgere med sociale problemer såsom alkoholmisbrug.

Puljen kan søges af kommuner (en eller flere kommuner i samarbejde), der ønsker at udvikle og afprøve metoder, tilgange og arbejdsgange til deres rehabiliterende indsats, der bedst muligt støtter de svageste ældre i at genvinde deres fysiske, psykiske og sociale ressourcer.

Projekterne kan også udvikle og afprøve forskellige tilgange til det tværfaglige samarbejde omkring den enkelte borger.

Målgruppen kan for eksempel være ældre borgere, der har hyppige hospitalsindlæggelser, lider af demens eller er i palliative forløb. Det kan også være borgere med sociale problemer som alkoholmisbrug.

“Det er vigtigt at have fokus på ældre menneskers egne behov, ressourcer og mestringsevner i rehabiliteringsforløb. Det gælder ikke mindst for de svageste ældre, der kan have vanskeligt ved at formulere egne behov og mål med indsatsen,” siger Louise Scheel Thomasen, projektleder i Sundhedsstyrelsen.

“Indsatser overfor denne gruppe skal bygge på et velfungerende tværfagligt samarbejde, der kan samles om at hjælpe dem,” fortsætter Louise Scheel Thomasen.

[d12-plain]FAKTA OM PULJEN
Puljen ‘Styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre’ er en del af satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018-2021.
Der er afsat i alt 30 millioner kroner til en ansøgningspulje til projekter i perioden 2018-2020.
Ansøgningsfristen er den 8. maj 2018 kl. 12.00.[/d12-plain]

Læs mere på: Sundhedsstyrelsen.

Genrefoto: Steve Knight / Freeimages

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.