Ny viden til forebyggelse af æresrelaterede konflikter

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Zand.News – »Kvinder er ligesom en tændstik, du kan tænde den én gang, og når den har været tændt, så slukker den, så kan du ikke tænde den igen,« fortæller “sladdertanterne” til de minoritetsetniske piger. Det beskriver en rapport om blandt andet Ringparken og Vollsmose.

Nyt forskningsprojekt “Magt og (m)ulighed” giver ny viden til brug for den tidlige forebyggelse af æresrelaterede konflikter. Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Forskningsrapporten har blandt andet undersøgt en række minoritetsetniske borgeres erfaringer med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i hverdagslivet.

31 af disse informanter har boligmæssig tilknytning til Vollsmose, og 24 har boligmæssig tilknytning til Slagelse. Dog har to personer boligmæssig tilknytning til begge områder.

»Kvinder er ligesom en tændstik, du kan tænde den én gang«

Forskningsrapporten beskriver hverdagslivet, og det sker blandt andet igennem en række interviews, herunder om de forskellige æresbegreber.

»Okay, lad mig give dig et standardeksempel på sådan noget sladdertanterne sidder med [og siger til] os unge: “Kvinder er ligesom en tændstik, du kan tænde den én gang, og når den har været tændt, så slukker den, så kan du ikke tænde den igen,” og så bliver man sådan lidt: “Altså hvad taler vi om?”« forklarer Salima fra Vollsmose og fortsætter:

»Hvis en kvinde går ind og vælger at gå i seng, uden at være gift, med en dreng, så er det overstået, så er hendes liv slut, fordi at tændstikken er blevet tændt, og tændstikken er slukket nu [hvor hun har været i seng med en dreng]. Og det betyder, hun er gået imod sin familie, hun er gået imod ære, hun er gået imod religion og kultur og det hele.«

Du kan læse flere interviews fra blandt andet Ringparken i Slagelse Nordby og Vollsmose i Odense i “Magt og (m)ulighed” på: uim.dk (pdf).

Fokus er hverdagssituationer – hvor det ikke er gået helt galt

Forskningsrapporten, der hedder “Magt og (m)ulighed: Forhandlinger af konformitet, autoritet og mobilitet blandt etniske minoritetsborgere i Danmark”, undersøger, som tidligere nævnt, de minoritetsetniske borgeres erfaringer med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i hverdagslivet.

Formålet med projektet er at bidrage med ny viden om, hvilke faktorer der kan medvirke til at forebygge de tidligste stadier af konflikter og kontrol, som potentielt kan udvikle sig til æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Rapporten bygger på interviews med 53 minoritetsetniske borgere fra Slagelse og Vollsmose, interviews med 18 fagprofessionelle, der arbejder i områderne, samt deltagerobservationer. 31 informanter har boligmæssig tilknytning til Vollsmose, og 24 til Slagelse, heraf har to personer boligmæssig tilknytning til begge områder.

Magt og (m)ulighed fokuserer derfor på hverdagssituationer, hvor det ikke går galt; hvor projektets informanter er lykkedes med at nedtrappe eller undgå konflikter.

Projektet undersøger, hvilke strategier de interviewede minoritetsetniske borgere anvender overfor pres og kontrol fra autoriteter (forældre, den ældre generation med videre).

Disse strategier medvirker til at nedtrappe eller undgå konflikter og kontrol samt til at øge selvbestemmelse og ligestilling i hverdagen.

Strategier og ressourcer til det tidlige forbyggende arbejde

Rapporten præsenterer således en række strategier og ressourcer, som anvendes af projektets informanter, og som frontmedarbejdere med fordel kan inkludere i det tidlige forbyggende arbejde.

For eksempel i en sag, hvor der er lettere spændinger i en familie på grund af uenigheder om graden af den unges selvbestemmelse.

Her kan deltagelse i frivilligt arbejde, foreningsliv og politisk arbejde være en måde at tilegne sig kompetencer, selvtillid og fællesskaber udenfor familien.

Uddannelse og opsøgning af viden fører til respekt fra omgivelserne og bedre argumentationsevner, som gør det muligt at udfordre autoriteter.

Endelig kan det at flytte hjemmefra eller ud af et nabolag fungere som en strategi til at undgå eller nedtrappe konflikter. Uddannelse eller job i en anden landsdel kan være en legitim årsag til at flytte hjemmefra.

Kontakt til ressourcepersoner og adgang til fritidsaktiviteter

Rapporten fremhæver samtidig en række ressourcer, som understøtter mulighederne for at undgå konflikter og kontrol, og som kommunerne med fordel kan tilbyde adgang til.

Det er blandt andet kontakt til ressourcepersoner, adgang til fritidsaktiviteter, for eksempel sports- eller ungdomsklubber, og til (fritids)job, samt adgang til alternative fællesskaber for eksempel pigeklub om islam.

Endelig skal der opdyrkes individuelle, psykosociale ressourcer såsom modstandsdygtighed, selvkontrol og evnen til at være ligeglad med, hvad andre tænker.

Yngre kvindelige informanter anvender islam som redskab

Rapporten bidrager endvidere med viden om de unges forhold til og brug af islam, hvilket kan styrke relationsarbejdet i praksis.

Det skildres, hvordan de yngre kvindelige informanter anvender islam som redskab til at udvide og begrunde egne handlemuligheder.

Kvinderne argumenterer for, at islam giver dem ret til at arbejde, deltage i sportsaktiviteter, flytte hjemmefra, gå ud om aftenen, tage initiativ til ægteskab.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har ydet støtte til forskningsrapporten Magt og (m)ulighed. Rapporten er forfattet af lektor og ph.d. Lise Paulsen Galal og post.doc og ph.d. Louise Lund Liebmann fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Sveta Zi / iStock). PM/RK/rk.