Artiklen er opdateret for 7 år siden.
DMI vurderer, at der er et forrygende forårsvejr på vej mod Danmark. Sidste uge startede med vinter og sluttede med sommer, men efter lidt blæsevejr ser det ud til, at foråret endeligt kommer.
Sidste uge startede med vinter og sluttede med 20 grader, men nu bliver det bedre, vurderer vagtchef Martin Lindberg fra DMI.
»I næste uge dannes et højtryk over Danmark. Det holder lavtryk og fronter med nedbør på god afstand,« oplyser Martin Lindberg.
Vejret holder dermed stort set tørt, og vi får en del sol. Dog kan formiddagstimerne blive lidt mere grå:
»Dagene kan typisk starte med lave skyer eller lidt dis og tåge, men de slutter solrigt. Det skyldes, at den stadigt mere magtfulde sol brænder skydækket væk i løbet af formiddagstimerne,« forklarer vagchefen.
Han vurderer, at de typiske dagtemperaturer vil ligger helt oppe mellem 15 og 20 grader i den kommende uge. Efterhånden kan det stedvist blive endnu varmere. Desuden ser det ud til, at vi slipper helt for nattefrosten med temperaturer i døgnets mørke timer.
»Det bliver rigtigt fint forårsvejr – næsten usædvanligt fint for april. I gennemsnit ser ugen ud til at blive 2 til 3 grader varmere end normalt, mens nedbøren ligger under normalen,« slutter vagchefen sin pressemeddelelse.
Genrefoto: hufgardm
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.