Zand.News – Fra den 1. januar kan du få tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen, og der bliver ingen egenbetaling for patienter med terminalbevilling. Tilskuddet gælder også cannabis, som er købt i 2018.
Tilskud til cannabis i den fireårige forsøgsordning
Den 1. januar 2019 indføres en særlig tilskudsordning for medicinsk cannabis, der er omfattet af den fireårige forsøgsordning.
Tilskudsordningen til medicinsk cannabis gælder med tilbagevirkende kraft for køb, der er foretaget i 2018.
Borgere, der får ordineret medicinsk cannabis som led i forsøgsordningen, vil fra den 1. januar 2019 få tilskud. Tilskuddet bliver fratrukket automatisk ved købet på apoteket.
Tilskudsgrænserne og tilskudsprocenter til køb af medicinsk cannabis er vist i denne tabel:
Lægemiddelstyrelsen har lavet et informationsark om tilskudsordningen til medicinsk cannabis i forsøgsordningen.
Læs mere på: laegemiddelstyrelsen.dk.
Tilskud til medicinsk cannabis købt i 2018
Borgere, der allerede i 2018 har købt medicinsk cannabis fra forsøgsordningen, vil få udbetalt tilskud med tilbagevirkende kraft senest i første kvartal 2019.
Tilbagebetalingen vil ske automatisk via NemKonto.
Fotograf: Ændringer i vores CMS har med medført, at fotokrediteringer mellem den 6. og 19. december 2019 er forkerte.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.