Zand.News – Samhandel på internettet er det største sagsområde inden for it-relateret økonomisk kriminalitet, siger politiinspektør.
For første gang udgiver politiet et detaljeret indblik i it-relateret økonomisk kriminalitet. I centrets første årsanalyse peger Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) på samhandelsbedrageri som det suverænt største kriminalitetsområde.
Med analyseindsatsen styrker politiet både efterforskning og forebyggelse af it-relateret økonomisk kriminalitet, men det står også klart, at vi skal blive bedre til at bruge vores sunde fornuft, når vi handler online. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Landsdækkende center for it-relateret kriminalitet
Borgerne skal føle sig trygge – også når de færdes på nettet. Derfor oprettede politiet derfor i december 2018 et landsdækkende center for indledende efterforskning og forebyggelse af sager om it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK). I 2019 modtog centret 26.923 anmeldelser.
Anmeldelserne for 2019 fordeler sig på tværs af:
- Samhandelsbedrageri 36,9 procent
- Misbrug af kortoplysninger 22 procent
- Kreditbedrageri 11,9 procent
- Afpresning 7,8 procent
- Kontaktbedrageri mod private 7 procent
- Misbrug af adgang til netbank med mere 6,3 procent
- Andet 3,7 procent
- Kontaktbedrageri mod virksomheder 3,1 procent
- Fuphjemmesider 1,3 procent.
Hver tredje sag omhandler samhandelsbedrageri
Anmeldelserne er fordelt på en række sagskategorier. Sagsområdet “samhandelsbedrageri” udgør 36,9 procent af alle anmeldelser.
»Samhandel – altså bedrageri typisk mellem private borgere, når de handler på nettet – er det suverænt største sagsområde,« siger Torben Svarrer, der er ledende politiinspektør og linjechef for Særindsatsenheden under Københavns Politi, og fortsætter:
»Det er vi ikke overraskede over, da det er en tendens, vi har fulgt siden LCIK gik i drift. Men det skal simpelthen være sikkert at handle på nettet, og derfor er det også et prioriteret sagsområde.«
LCIK har derfor ud over årsanalysen af det samlede antal anmeldelser også udarbejdet en særskilt analyse om samhandelsbedrageri.
Med analysen går politiet et spadestik dybere og målretter på den måde både efterforskning og forebyggelse ud fra en række indsigter i kriminalitetsområdet.
I samhandelsager opsøger folk selv svindlerne
Samhandelsbedrageri adskiller sig ikke kun i mængden af anmeldelser, men også i måden, forurettede kommer i kontakt med svindleren på.
»I sager om samhandel ved vi, at det typisk er private borgere, der snyder andre private borgere. Kendetegnende er, at man som borger aktivt beslutter sig for at indgå i en handel ved at lede efter en vare, og på den måde går man aktivt går i dialog med en mulig bedrager. Her skiller området sig ud fra vores andre sagskategorier, hvor det oftest er bedrageren, der tager kontakten,« siger Torben Svarrer og fortsætter:
»Når du kommer i kontakt med køber eller sælger, skal du være opmærksom på, hvordan vedkommende vil føre dialogen med dig. Hvis han/hun vil flytte dialogen fra handelsplatformen over på for eksempel Messenger, SMS, e-mail eller lignende, skal dine alarmklokker ringe.«
Megen svindel med tøj, elektronik og billetter
Det er særligt, når vi leder efter fysiske varer på nettet, at vi bliver narret. Langt størstedelen (73 procent) af de anmeldte samhandelsbedragerier handler nemlig om svindel med fysiske varer mobiltelefoner, computere, tøj med videre.
»I det omfang, det kan lade sig gøre, anbefaler politiet, at du mødes med køber/sælger, når du handler med fysiske varer. Er uheldet ude, risikerer du at miste dine penge, og de er svære at få igen, når de først er havnet i hænderne på den forkerte. Også selvom gerningsmanden dømmes,« siger Torben Svarrer.
Ud over svindel med fysiske varer, peger analysen af samhandelsbedrageri også på sæsonbetonet bedrageri.
Svindel med festivalbilletter bliver for eksempel primært anmeldt i juni og juli måned under festivalsæsonen, mens svindel med boligudlejning foregår hele året rundt – dog med øget aktivitet i månederne op til studiestart (juli og august).
»En hovedregel er, at hvis tilbuddet virker for godt til at være sandt, er det som regel for godt til at være sandt,« forklarer Torben Svarrer.
Unge bliver svindlet i lige så høj grad som ældre
Samhandelsbedrageri rammer bredt aldersmæssigt, men den ældre målgruppe (60+) fylder mindst i anmeldelsesbilledet. Det er nemlig primært de 20-29-årige og de 40-49-årige, der er forurettede i sagerne.
»Vi kan også se, at mange unge bliver snydt. Unge mænd i alderen 15-19 år oplever for eksempel at blive narret, når de forsøger at købe elektronik eller designertøj og -sko over nettet. Aldersfordelingen kan have noget at gøre med, de ældre ikke handler i lige så høj grad på nettet. Men det er værd at bemærke, at alle uagtet grad af teknisk snilde kan blive narret,« fortæller Torben Svarrer og fortsætter:
»Det er helt naturligt, at mere og mere kriminalitet begås på nettet i takt med, at hverdagen digitaliseres. Gerningsmændene er udspekulerede og bliver stadigt mere kreative. Brug derfor din sunde fornuft og følg politiet råd, når du handler på nettet.«
Øverst: Genrefoto. (Foto: Sam Williams Photo / Pixabay). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.