Zand.News – I denne uge gennemfører politiet en landsdækkende kontrol af uopmærksomme bilister. Det sker som opbakning til den aktuelle kampagne “Læg mobilen, så er du lægger – kør bil, når du kører bil”.
I januar 2019 har flere end 1.230 trafikanter fået en bøde for at bruge håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken. Det viser nye tal fra Rigspolitiet.
I denne uge gennemfører politiet en landsdækkende kontrol af uopmærksomme bilister. Det sker som opbakning til den aktuelle kampagne “Læg mobilen, så er du lægger – kør bil, når du kører bil’.
1.232 bøder til bilister med mobil i januar
En bilist kører ud ad vejen slingrer fra side til side. Det viser sig, at føreren sidder og roder med sin mobil, mens han har foden på speederen og kører 80 km/t.
Det syn møder politiet alt for ofte, når de laver færdselskontrol. Nye tal fra Rigspolitiet viser nemlig, at alene i januar i år har politikredsene delt 1.232 bøder ud til trafikanter (biler, varevogne, lastbiler, busser, scootere og cyklister), der brugte deres mobil håndholdt, mens de kørte i trafikken.
»Mobiltelefoner, GPS, computere og papirer er nogle af de fysiske ting, trafikanter lader sig distrahere af, når de færdes i trafikken, men dagdrømmeri, træthed og stress fjerner også fokus, og alle faktorer er hyppige årsager til manglende opmærksomhed i trafikken,« siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, og fortsætter:
»Der er uopmærksomhed involveret i cirka hvert tredje trafikdrab på vejene i Danmark. Derfor er det vigtigt, at trafikanterne har fokus på trafikken, når de færdes på vejene.«
253 har mistet livet i perioden 2012-2017
I de seneste uger har en landsdækkende kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension samt landets kommuner mindet trafikanterne om, at når de sidder bag rattet, så skal de holde fokus på trafikken.
I en periode fra 2012 til 2017 har 253 personer mistet livet i trafikken i ulykker, hvor de selv eller andre har været uopmærksomme, hvilket svarer til cirka 1/3 af alle dræbte i den nævnte periode. Dertil kommer en masse tilskadekomne personer, som ikke er opgjort.
Det er på den baggrund at den landsdækkende kampagne “Læg mobilen, så er du lægger – Kør bil, når du kører bil” vil have flere til at koncentrere sig, når de kører ude i trafikken.
Så langt kører du i blinde på fire sekunder
Hvis du kigger på din mobil i fire sekunder, så har du kørt så langt i blinde:
- 50 km/t.: 56 meter
- 80 km/t: 89 meter
- 110 km/t: 122 meter.
I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor. I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30 procent af den tid, vi kører bil. 70 procent af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen. Kilde: Rådet for Sikker Trafik.
Øverst: Pressefoto. (Foto: Rådet for Sikker Trafik). RK.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.