Konsekvente sanktioner i kontanthjælpssystemet

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden).

Zand.News – Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, der forenkler og skærper sanktionsreglerne, hvis man modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale, der forenkler og skærper sanktionsreglerne. Dog skal kommunerne fortsat tage særlige hensyn til udsatte borgere. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Mærkbare og klare konsekvenser ved misbrug

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er enige om, at hvis man modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, skal det have mærkbare og klare konsekvenser, hvis man misbruger systemet eller uden rimelig grund ikke lever op til sine pligter.

Modtager man for eksempel uberettiget kontanthjælp, mens man er i udlandet, bliver ydelsen nedsat med op til en tredjedel i 20 uger, og der skal rejses krav om tilbagebetaling.

Det samme er tilfældet, hvis man arbejder, mens man modtager kontanthjælp og undlader at oplyse kommunen om det. Som reglerne er i dag, bliver kontanthjælpen alene nedsat med en tredjedel og kun i tre uger.

80 sanktionssatser reduceres til fire faste satser

Sanktionsreglerne bliver samtidig mere enkle. De nuværende 80 sanktionssatser på kontanthjælpsområdet reduceres til kun fire faste satser. Konsekvenserne bliver dermed klarere for borgerne, hvis de uden rimelig grund ikke lever op til deres pligter, og det bliver nemmere for kommunerne at bruge reglerne.

I dag har kommunerne udfordringer med at bruge sanktionsreglerne korrekt og laver for mange fejl, viser flere praksisundersøgelser på området.

Aftalepartierne er også enige om, at kommunerne fortsat skal tage særlige hensyn til udsatte borgere. De skærpede sanktionsregler er målrettet borgere, der kan arbejde og stå til rådighed for job. Kommunernes brug af sanktioner skal derfor følges tæt fremover, så de nye regler ikke rammer udsatte borgere uhensigtsmæssigt.

»Jeg er meget glad for, at regeringen har fået en bred politisk opbakning til at forenkle og skærpe sanktionsreglerne. Hammeren skal falde hurtigere og hårdere over for de ledige, der kan – men ikke vil. Men kommunerne skal tage de nødvendige hensyn til udsatte borgere,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og fortsætter:

»Kommunerne har gennem længere tid efterlyst mere enkle regler, og det imødekommer vi nu. Jeg forventer derfor også, at kommunerne fremover begår færre fejl på området. Vi kommer til at følge kommunernes brug af sanktioner meget tæt, så vi sikrer, at de skærpede sanktioner virker efter hensigten og ikke rammer de forkerte.«

Hovedinitiativer i aftalen om kontanthjælpssanktioner

Sanktionen for uberettiget ophold i udlandet og uoplyst arbejde skærpes.
De nuværende 80 sanktionssatser reduceres til fire, og samtidig udvides den skærpede rådighedssanktion. Der tages særlige hensyn til udsatte borgere.
Kommunerne forpligtes til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri.
Kommunerne får pligt til at indgå en aftale om jobsøgning fra første samtale med jobparate ledige og får desuden mulighed for hurtigere at træffe afgørelser om sanktioner for job- og uddannelsesparate.
Stop for social eksport med flyttehjælp, fremover administrerer tilflytterkommunen reglerne og ikke fraflytterkommunen.
Hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal vejlede kommuner og a-kasser i sager om fremmedkrigere og socialt bedrageri.
Udsatte borgeres retssikkerhed styrkes med klare rammer for partshøringen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Kommunernes vejledning til borgerne om rettigheder og pligter forenkles, så borgerne ikke er i tvivl om deres rettigheder og pligter.
Kommunernes brug af sanktioner overfor udsatte borgere følges tæt med blandt andet praksisundersøgelser, og der skal gennemføres flere fokusrevisioner på udvalgte områder for at sikre borgernes retssikkerhed.

Genrefoto: 1820796 / Pixabay.