Kameraovervågningen på 30 vejbroer

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Zand.News – Politiet har opsat kameraer på vejbroer rundt om i hele landet. De skal modvirke farlige stenkast mod biler.

Der er nu opsat kameraer på 30 forskellige vejbroer rundt om i landet. De skal modvirke stenkast mod biler på motorvejene.

Ubegribeligt farligt at kaste sten mod kørende biler

»At kaste sten eller andet mod biler, der kører i høj fart, er helt ubegribeligt farligt. Det har vi desværre set tragiske eksempler på,« siger politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiets nationale efterforskningscenter og fortsætter:

»Med kameraerne håber vi, at vi i endnu højere grad kan afholde folk fra at gøre noget så tankeløst. Skulle det alligevel ske, så har vi forhåbentligt bedre kort på hånden til at efterforske sagen og pågribe gerningsmændene.«

Også opsat skjulte kameraer af præventive årsager

Derudover er der også af præventive årsager opsat skjulte kameraer på vejbroer, hvor der ikke skiltes med kameraovervågning.

Valget af steder, hvor der er opsat kameraer, er dels sket på baggrund af analyser af tidligere hændelser og dels ud fra politikredsenes almindelige lokalkendskab. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.


Genrefoto: Michael Hiraeth / Pixabay.


 

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.