Zand.News – Der er brug for et bedre syn på mennesker med handicap i Danmark. Det bør være konklusionen efter en undersøgelse om danskernes kendskab og holdning til mennesker med handicap.
En tredjedel af danskerne mener, at de fleste danskere behandler mennesker med handicap som mindre værd. Sådan lyder det i ny undersøgelse af danskernes syn på mennesker med handicap. Det skriver Danske Handicaporganisationer (DH) i en pressemeddelelse.
Folk er usikre på at omgås mennesker med handicap
Der er brug for et bedre syn på mennesker med handicap i Danmark. Det bør være konklusionen efter flere end 4.000 danskere har deltaget i en undersøgelse om danskernes kendskab og holdning til mennesker med handicap.
Her er nogle af hovedresultaterne fra undersøgelsen, som DH og Det Centrale Handicapråd har fået analysefirmaet Moos-Bjerre til at foretage:
- En tredjedel af den danske befolknings mener, at de fleste danskere behandler mennesker med handicap som mindre værd.
- 4 ud af 10 i den danske befolkning mener, at de fleste danskere ignorerer mennesker med handicap.
- 7 ud af 10 i den danske befolkning mener, at de fleste danskere er usikre på at omgås mennesker med handicap.
- Samtidig siger 86 procent i undersøgelsen, at de enten selv har et handicap eller har en relation til en person med et handicap.
Et wakeupcall fra den danske befolkning om handicap
Danske Handicaporganisationer mener, at der er brug for at forbedre danskernes syn på mennesker med handicap.
»Det må være et wakeupcall til os alle, når så mange i den danske befolkning synes, at vi i Danmark behandler mennesker med handicap som mindre værd,« lyder det fra DH-formand Thorkild Olesen.
Analysefirmaet Moos-Bjerre har afdækket danskernes opfattelse og syn på mennesker med handicap ud fra forskellige faktorer som alder, køn, region og uddannelsesniveau. 4.383 danskere har i perioden 7. august til 31. august 2023 deltaget i undersøgelsen. Du kan læse mere om resultaterne i undersøgelsen her.
Øverst: Genrefoto. (Foto: Rafa Jodar / iStock). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.