Højere risiko for borgere med ikke-vestlig herkomst

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden).

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Zand.News – Studier fra SSI har tidligere vist, at COVID-19 rammer skævt. Borgere med ikke-vestlig herkomst har en større risiko for at blive smittet. Årsagen er blandt andet hustandstæthed og indbyggertæthed, men det er ikke hele forklaringen.

Herkomst, hustandstæthed og indbyggertæthed er de vigtigste faktorer bag højere smitterisiko blandt borgere i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut. (Billedet fra Motalavej på Halsskov er blot et genrefoto).

SSI har set på årsagerne til skævheden i smitten

To studier fra Statens Serum Institut (SSI) har tidligere vist, at SARS-Cov-2-smitten rammer skævt i Danmark. Ifølge de to studier har borgere med ikke-vestlig herkomst en større risiko for at blive smittet med virussen. Derfor har SSI set på årsagerne til denne skævhed.

Det nye studie er netop blevet offentliggjort. Det skal blandt andet give myndighederne et bedre indblik i, hvad der skal til for at målrette det forebyggende arbejde til de grupper, der er mest udsatte.

Læs “Herkomst og socioøkonomiske faktorers betydning for forskelle i covid-19-smitte i Danmark” på: ssi.dk (pdf).

Undersøgelse af socioøkonomiske og demografiske faktorer

I det nye studie har man set på en række forskellige socioøkonomiske og demografiske faktorer:

Jobsituationen (dels det at være i arbejde versus at være ydelsesmodtager. Dels brancher med mulighed for at arbejde hjemme versus brancher med hyppig personkontakt og potentiel smitterisiko).
Boligsituationen (både indbyggertæthed i kommuner og tæthed i den individuelle bolig).
Helbredssituationen (øvrige sygdomme).
Indtægt, uddannelse og civilstatus.
Detaljerede herkomstforhold (opholdslængde, tilhørsland, indvandrer versus efterkommer).

»Overordnet viser det nye studie, at de socioøkonomiske faktorer, der har størst betydning for smitterisiko, er hustandstæthed og indbyggertæthed. Det ser vi på tværs af alle herkomstgrupperne,« siger Palle Valentiner-Branth, der konstitueret afdelingschef fra SSI, og fortsætter:

»Dog er der en sammenhæng mellem alle de undersøgte faktorer, lige som de påvirker hinanden i forskellig grad.«

Hustands- og indbyggertæthed har betydning for alle

Det nye studie viser, at husstandstæthed har betydning. Det gælder for alle herkomstgrupper.

I den testede gruppe bor 71 procent af borgere af ikke-vestlig herkomst på under 40 kvadratmeter per person. Det samme tal for borgere af dansk herkomst er 36 procent. Dermed bor personer med ikke-vestlig herkomst oftere på færre kvadratmeter.

»Når man bor på færre kvadratmeter, må det formodes, at det er sværere at holde afstand til andre familiemedlemmer,« siger Palle Valentiner-Branth.

Analyserne for indbyggertæthed viser samme mønster. De, der bor i kommuner med høj indbyggertæthed, har øget risiko for at blive smittet med coronavirus.

Herkomst er en stærk enkeltfaktorer for øget risiko

Det nye studie viser, at herkomst er en af de stærkeste enkeltfaktorer for øget risiko for SARS-CoV-2-smitte. Men de socioøkonomiske data, som det hviler på, kan ikke forklare hele forskellen i smitterisiko.

»Desuden har det ikke været muligt at tage kvalitative faktorer med i det nye studie. Faktorer som kulturforskelle, religion, sprogfærdigheder, tillid til myndighederne, holdninger og traditioner med videre,« siger Palle Valentiner-Branth og fortsætter:

»Derfor er det er vigtigt at få belyst det komplekse sammenspil mellem de forskellige socioøkonomiske og kvalitative faktorer for bedre at kunne forklare den ulighed, vi har påvist, mellem herkomstgrupper under COVID-19-pandemien i Danmark.«

Læs om det nye studie på: ssi.dk (pdf), eller læs sammendrag på: ssi.dk (pdf).

Øverst: Genrefoto. (Foto: Slagelse Media). PM/rk.